Dalgas Skolen er et fællesskab, der gør en forskel for mennesker med
psykisk sygdom.

Jeg skriver dette på vegne af eleverne på Dalgas Skolen, omkring 280 mennesker med psykisk sygdom, som primært er på førtidspension eller i en jobcenterindsats.

Vi er meget bekymrede for den foreslåede besparelse, fordi den i praksis kan gøre Dalgas Skolen lukningstruet.

For os handler dette ikke kun om et tilbud eller en institution. Det handler om at opnå ny viden, i et meningsfuldt fællesskab, et holdepunkt i livet og et sted, hvor vi igen kan være mennesker, og ikke bare patienter eller sagsnumre.

Et fællesskab, der gør en forskel.
Aarhus Kommune har en flot ambition om at være en by for alle og om at forebygge isolation og ensomhed. Vi ved, både fra forskning og fra vores egne liv at mennesker med psykisk sygdom har brug for meningsfulde fællesskaber og andre mennesker at spejle sig i for at kunne komme sig. Dalgas Skolen er netop sådan et sted.

Her møder vi mennesker som vi kan spejle sig i, mennesker som forstår hvad vi går igennem. Vi modtager undervisning og lærer nyt, og det giver modet tilbage til at være en del af samfundet. For mange af os er Dalgas Skolen stedet, hvor vi bevæger os fra ensomhed og isolation til fællesskab, og vi får mod på fremtiden.

Mennesker der er faldet mellem stolene
Mange af os elever har prøvet mange andre tilbud tidligere uden at finde vores plads. Vi er mennesker, der ofte er faldet mellem stolene i systemet.
På Dalgas Skolen har vi fundet et fællesskab, hvor der er plads til os, også når livet er svært.
Derfor gør det ondt at tænke på, at dette fællesskab kan blive taget væk.

Vi vil gerne stille et helt enkelt spørgsmål:
Er det rimeligt og fornuftigt at trække et så stærkt undervisningstilbud, og meningsfuldt fællesskab væk under fødderne på så mange mennesker med psykisk sygdom?

Og måske endnu vigtigere:
Hvad havde I tænkt skulle være alternativet for alle de sårbare mennesker?
For mange af os findes der ikke et reelt alternativ.

Konsekvenserne
Hvis Dalgas Skolen lukker, vil det få massive konsekvenser for eleverne.
Vi risikerer at miste et meget vigtigt fællesskab, livskvalitet og trivsel, samt en hverdag med mening.
Mange risikerer at blive mere isolerede og ensomme igen og det vil helt sikkert føre til et øget behov for støtte fra kommunen, større belastning af psykiatrien, og dermed en potentiel merudgift i stedet for en besparelse.
Det vil med andre ord kunne betyde, at problemerne ikke forsvinder, men i stedet flytter andre steder hen.
For os er Dalgas Skolen ikke bare en skole, det er et sted, hvor mennesker, der har haft det meget svært, kan finde fællesskab, håb og retning i livet igen.
Derfor håber vi meget, at der vil blive fundet en løsning, så Dalgas Skolen kan forsætte i sin nuværende form.
Med venlig hilsen
På vegne af eleverne på skolen.
Mary Ellen Finney & Bodil Marie Jørgensen
Elevrepræsentanter på Dalgas Skolen