Som privat person. Medmenneske, datter, søster, ven forlanger jeg vi ser mere menneskeligt på vores samfund. Ikke mere rødt, ikke mere blåt. Men mere menneskeligt. Vi er noget så gode til at effektivisere vores mennesker, vores institutioner og vores opholdssteder.
Vi kan ikke lade det gå ud over vores medmennesker længere.
Jeg ved at alle og enhver høringsforslag bliver læst op.

Så jeg snakker til dig. Der der sidder og læser det her lige nu.
Jeg ved godt at denne besked ikke ændrer noget i det store billede. Men hvis jeg, der sidder lige her på den anden side af din skærm, kan give dig en følelse af forståelse eller en lille knude i maven, så er jeg mere end tilfreds.
Nu ved jeg ikke hvor gammel du er. Men jeg kunne forestille mig du har en datter. Måske flere.
Forestil dig det er fristed for dit barn der bliver lukket ned. Dit barn døjer med angst, dit barn døjer med depression, selvmordstanker.

Og det værste er ikke at dit barn har psykiske udfordringer.
Det værste er At du. Ikke. Ved. Det.
Du aner det ikke.
Du ved bare dit barn søger ud et par gange om ugen efter skole; insitution eller studiet. De søger ly, tilflugt, et sted hvor de bliver hørt.

Det er den mulighed vi her frarøver vores unge.
Jeg er en af de unge.
Hjælp os.
Se os.
Vi har aldrig været mere alene end nu.