Aarhus Kommune står midt i en betydelig omstilling af social- og beskæftigelsesområdet. Ligeværd anerkender behovet for en bæredygtig økonomi og mere sammenhængende velfærd. Samtidig må det slås fast, at denne plan i sin nuværende form indebærer betydelige risici for børn og unge med særlige behov og deres familier – både på kort og lang sigt.

Fravær af reel plan for børn og unge med særlige behov

Overordnet har vi følgende kommentarer:
Selvom Aarhus Kommunes omstillingsplan opretter en organisatorisk enhed for “Børn, Unge og Uddannelse” inden for MSB, rummer planen efter Ligeværds opfattelse ikke en konkret faglig strategi eller udviklingsplan for det specialiserede socialområde for børn og unge.

Der er ingen konkrete mål eller prioriteringer for børn og unge med særlige behov
• Planen nævner ikke, hvordan man vil styrke eller omstille støtten til børn og unge med fx autisme, ADHD, psykisk mistrivsel, skolevægring, udviklingshæmning eller komplekse funktionsnedsættelser.
• Der er ingen tydelige målsætninger for kvalitet, tilgængelighed, sammenhæng eller progression i indsatserne.

Stu-området nævnes kun som et økonomisk problem
• Der står, at der er en økonomisk ubalance – men ikke, hvordan stu-området skal udvikles, kvalitetssikres eller integreres med øvrige indsatser for unge.
• Der er ingen anerkendelse af, at stu er et strategisk redskab til livsmestring og

Ingen kobling til eksisterende specialiseret viden og praksis
• Fx inddrages erfaringerne fra CSB (Center for Specialpædagogiske Børnetilbud) ikke, på trods af at deres viden er afgørende i arbejdet med udsatte og skolevægrende børn.
• Der står intet om, hvordan man vil sikre overlevering, koordination og kontinuitet mellem skole, ungdomsuddannelse og voksenliv.

Samarbejde med MBU er ikke nævnt som nødvendigt
• De mange sager, der går på tværs af MSB og MBU – fx skolevægring, stu-forløb, ungdomskriminalitet og mental mistrivsel – nævnes ikke som noget, der kræver fælles ansvar. Dermed mangler man at adressere de allermest sårbare børn og unges behov for én samlet, sammenhængende indsats.

Yderligere uddybende kommentarer:

1. Stu-området: Snigende besparelse uden ansvarlig plan
Planen nævner en økonomisk ubalance på stu-området på 31% i 2026 og et underskud på 20–25 mio. kr. i 2029. Samtidig savnes enhver konkret plan for, hvordan kvaliteten fastholdes.

Det rejser alvorlig bekymring for, om kommunen vil forsøge at “lukke hullet” via dårligere, billigere tilbud frem for at styrke området med de nødvendige investeringer og samarbejder. stu er for mange unge det afgørende springbræt til livsduelighed og arbejdsfællesskab. At udhule dette område vil være kortsigtet og potentielt invaliderende for en allerede sårbar gruppe.

2. Besparelser på tabt arbejdsfortjeneste for skolevægrende børn er urealistisk og risikabel
Planens forslag 2.11 vil spare 12 mio. kr. ved at gennemgå alle sager om tabt arbejdsfortjeneste. Det sker samtidig med, at netop de specialiserede og tillidsbårne tilbud, som hjælper børn og unge tilbage til skole, foreslås lukket eller reduceret (fx kontaktpersonsordningen).

Det er ikke realistisk at reducere forældrestøtte uden at tilbyde reel behandling, stabilitet og vej tilbage til fællesskab. Uden det risikerer man at forværre mistrivslen – og i sidste ende presse flere familier ud i kollaps, sygemelding eller anbringelser.

3. Lukning af kontaktpersonsordning og reduktioner i CSB-tilbud rammer mest udsatte børn og familier
Vi er særligt bekymrede for:
• Risikoen for, at børn med ufrivilligt skolefravær, autisme og ADHD mister den specialiserede, relationelle støtte, de har brug for.
• At besparelser blot flytter udgifterne til anbringelser, behandlingsophold og tabt arbejdsfortjeneste.

Når man fjerner forebyggelsen, betaler man mere både menneskeligt og økonomisk på et senere tidspunkt.

4. MSB og MBU bør skabe tættere strukturelt samarbejde
Den manglende samordning mellem MSB og MBU har i årevis skabt fragmenterede og ukoordinerede forløb for børn og unge med særlige behov. Denne omstilling er en historisk mulighed for at rette op på det – men den gribes ikke.

Vi anbefaler:
• Etablering af et formaliseret og forpligtende samarbejde mellem MSB og MBU om de målgrupper, der går på tværs.
• Påbegyndelse af en egentlig sammenlægning af indsatserne for unge i overgange – fx mellem stu, FGU, UU, STB og beskæftigelse.
• Etablering af fælles teams og databaser, fælles ansvar og integrerede løsninger.
Det vil skabe både bedre løsninger og potentielle effektiviseringer – og styrke overblikket for både borgere og medarbejdere.

5. Styrk det forpligtende samarbejde med civilsamfundet. Det er en investering, ikke en udgift
Omstillingsplanen nævner velfærd skabt uden for kommunens egne rammer – men civilsamfundets rolle forbliver uklar og uforpligtende.

Vi anbefaler:
• At kommunen indgår strukturerede, resultatbaserede samarbejder med civilsamfundsorganisationer om veldokumenterede og effektfulde løsninger som fx Joballiancen og monitorerer og dokumenterer før, under og efter indsatserne.
• At erfaringer og netværk fra Ligeværds og andre civilsamfundsorganisationers fællesskaber og forældregrupper, herunder projekter om skolevægring og trivsel, integreres i løsningerne.
• At civilsamfundet indtænkes i både planlægning og drift, ikke kun som leverandør, men som ligeværdig partner.

Afslutning
En ansvarlig omstilling kræver mod – men også omtanke. Aarhus Kommune skal spare, ja. Men den skal gøre det klogt.
Hvis man reelt ønsker at styrke borgernes selvstændighed og værdighed, kræver det ikke færre specialiserede løsninger – men bedre, mere sammenhængende, dokumenterede effektfulde og samarbejdsbaserede løsninger.
Det kræver samarbejde på tværs af magistrater, med civilsamfundet og med dem, det hele handler om: borgerne selv.

Med venlig hilsen
Esben L. Kullberg
Direktør, Ligeværd