Det lokale MED-udvalg i Børnecentret (herefter LMU) ser med stor alvor på de samlede konsekvenser af omstillingskataloget. Vores væsentligste bekymring er, hvad forslagene vil betyde for de børn og familier, som allerede befinder sig i meget udsatte og komplekse situationer.

På kort sigt vurderer vi, at kataloget vil føre til væsentlige forringelser af hjælpen til børn og familier. Når der reduceres så markant i de forebyggende indsatser til udsatte børn og familier, vil flere opleve længere ventetid, kortere og mindre sammenhængende forløb og færre muligheder for at få hjælp i tide. Det gælder også familier, hvor der er behov for en længerevarende, relationsbåret og tillidsskabende indsats, før udvikling overhovedet bliver mulig. Der er efter vores opfattelse en reel risiko for, at hjælpen i højere grad bliver for kort, for sen eller for standardiseret til de børn og familier, der har de mest komplekse behov.
Det bekymrer os særligt, at kataloget ikke blot reducerer enkelte tilbud, men samlet set svækker hele den forebyggende og behandlende kæde omkring børn og familier i udsatte positioner. Når dagbehandling og distrikterne samtidig reduceres, når Familieindsats med Ventil lukkes og Tværgående trivselsteam beskæres, og når akutte, fleksible indsatser som Tryghedsagenterne foreslås nedlagt, så forsvinder ikke blot enkelte funktioner. I LMU mener vi at der opstår et hul i den samlede indsats, hvor flere børn og familier risikerer ikke at blive grebet, før problemerne er blevet langt mere alvorlige.

På længere sigt vurderer medarbejderrepræsentanterne i Børnecentres LMU, at omstillingskataloget kan vise sig at være en dyr løsning både menneskeligt og økonomisk. Når forebyggende og tidlige indsatser reduceres, må man forvente, at flere børn og familier først mødes, når problemerne er vokset sig større, mere komplekse og mere omkostningstunge at håndtere. Det kan betyde flere akutte foranstaltninger, flere anbringelser, større pres på myndighed, øget belastning af PPR, psykiatri og eksterne tilbud samt flere familier, der vender tilbage, fordi de ikke er blevet hjulpet tilstrækkeligt første gang. Der er en risiko for, at kortsigtede besparelser på behandling og forebyggelse kan føre til merudgifter andre steder i systemet. Når flere led i den samlede støtte til børn og familier svækkes samtidig, og tilbud med mulighed for hurtig og fleksibel indsats forsvinder, bliver det sværere at handle rettidigt og forebyggende. Dette kan få alvorlige konsekvenser for både de berørte familier og samfundet som helhed.

Medarbejdersiden finder det også væsentligt at pege på, at kataloget kan få konsekvenser for kvaliteten og retssikkerheden. Flere af forslagene hviler på en forudsætning om, at opgaver kan flyttes eller løses billigere andre steder i organisationen. Men når specialistkompetencer reduceres, behandlingskapacitet mindskes, og opgaver flyttes til enheder, der i forvejen er pressede, er der risiko for, at kvaliteten falder, og at fejl, utilstrækkelig dokumentation eller utilstrækkelige indsatser får større betydning. Det gælder blandt andet i forhold til de mere specialiserede opgaver, hvor manglende kapacitet, supervision eller opkvalificering kan få både faglige og juridiske konsekvenser. Vi er samtidig bekymrede for, at reduktionerne kan få betydning for muligheden for at leve op til Barnets Lov, herunder retten til rettidig hjælp og reel inddragelse af barnet. Når kapacitet og forebyggende tilbud reduceres, øges risikoen for, at børn ikke mødes tidligt nok, og at deres stemme i mindre grad kan få den nødvendige plads i indsatsen.

Vi er også bekymrede for forslagene på døgnområdet. Det gælder både forslaget om at stoppe udlandsferier, sommerhusferier og feriekolonier for døgnanbragte børn og unge og reduktionen i det ledelsesunderstøttende lag. For anbragte børn og unge er ferieaktiviteter ikke et ekstra gode, men en vigtig del af et almindeligt børneliv, fællesskab, minder og positive erfaringer uden for hverdagen på institutionen. Når netop disse muligheder reduceres, rammer man nogle af de børn og unge, som i forvejen lever med store tab og afsavn. Samtidig er der en reel tvivl om, hvor stor besparelsen faktisk er, da denne type aktiviteter ofte allerede finansieres helt eller delvist gennem fonde og andre eksterne bidrag. Reduktionen i den ledelsesunderstøttende funktion giver samtidig bekymring for kvaliteten og sammenhængen i den daglige drift på et område med forskudte vagter, mange overgange og høj kompleksitet. Når der reduceres i understøttelsen her, er der risiko for, at opgaver skubbes videre til medarbejdere og ledere, som i forvejen er pressede. Det får dermed direkte betydning for både arbejdsmiljø og kvaliteten i indsatsen omkring børnene og de unge.


LMU er desuden bekymrede for, at de samlede forslag kan få en social slagside. Når der bliver mindre tid og færre tilbud, øges risikoen for, at det bliver de børn og familier, som er mest synlige, mest ressourcestærke eller bedst til at gøre opmærksom på sig selv, som får hjælpen først. De mere stille, de mindst tillidsfulde og de mest belastede familier risikerer lettere at falde mellem stolene. Det er særligt alvorligt på børne- og familieområdet, hvor netop de mest sårbare børn sjældent selv kan råbe højt.

For medarbejderne vil kataloget efter vores vurdering få meget alvorlige konsekvenser. Når mulighederne for at hjælpe børn og familier tidligt og tilstrækkeligt reduceres, samtidig med at sagernes kompleksitet består eller vokser, skaber det en betydelig risiko for moralsk stress og oplevelser af utilstrækkelighed. Medarbejdere vil i højere grad stå i situationer, hvor de fagligt kan se behovet for en indsats, men ikke har de nødvendige tilbud, ressourcer eller rammer til at handle på det. Det udfordrer både den faglige integritet og oplevelsen af mening i arbejdet. Samtidig er vi bekymrede for, at reduktionerne ikke kun betyder færre hænder, men også svækker de faglige fællesskaber omkring opgaveløsningen, så medarbejdere i højere grad risikerer at stå alene med komplekse opgaver og med mindre adgang til supervision, sparring og tværfagligt samarbejde. Det øger risikoen for, at medarbejderne ikke oplever at have de nødvendige forudsætninger for at løse opgaven fagligt forsvarligt. Over tid risikerer det at føre til mistrivsel, øget sygefravær, opsigelser og vanskeligheder med at fastholde erfarne medarbejdere.

Samlet set er det LMU’s vurdering, at omstillingskataloget ikke alene indebærer enkeltstående reduktioner, men en samlet svækkelse af kommunens mulighed for at arbejde tidligt, forebyggende, fleksibelt og tilstrækkeligt med børn og familier i udsatte positioner. Risikoen er, at børn og familier først får hjælp, når problemerne er blevet større, dyrere og mere indgribende, og at medarbejderne samtidig sættes i en situation, hvor de i mindre grad kan lykkes med deres faglige opgave.

Børnecentres LMU opfordrer derfor til, at forslagene vurderes i deres samlede sammenhæng og ikke isoleret. Det er vores klare vurdering, at de foreslåede reduktioner på børne- og familieområdet vil få betydelige konsekvenser for både børn, familier, medarbejdere og kommunens økonomi på længere sigt.