Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet
Dalgas skolen
Pga mine psykiske diagnoser har jeg meget svært ved at opretholde en hverdag med mening. Dalgas skolen giver mig indhold, både på menneskeligt og fagligt plan. Men endnu vigtigere, så giver skolen mig en fast ramme omkring en hverdag der ellers bare ville flyde og være meningsløst. Uden en fast ramme og en god uge rytme bliver livet hårdt for mig - så hårdt at jeg inden jeg startede på skolen ofte var indlagt på psykiatrisk afdeling fordi ensomheden og meningsløsheden forværrede min tilstand så meget at mine behandlere ikke turde lade mig være alene hjemme mere.
Dalgas skolen bidrager for mit vedkommende til at der er langt færre af de dyre indlæggelser og at jeg har et liv jeg føler er værd at leve. Hvis skolen lukker vil det have store konsekvenser for mit liv og helbred, og det er ikke bare et spørgsmål om trivsel, men også værdighed.
Der findes desværre ingen andre alternativer som kan fylde det hul der vil opstå hvis Dalgas skolen lukkes, så jeg kan se frem til øget kontakt til psykiatrien og mange indlæggelser igen hvis ikke skolen overlever.
Download høringssvar som pdf