Som afdelingsleder i botilbuddet Kilebo ønsker jeg at afgive følgende høringssvar til forslaget om at nedlægge køkkenfunktionen og fremover basere måltider på leverede færdigretter, der opvarmes i mikroovn.

Kilebo er hjem for 24 voksne borgere med udviklingshæmning og autisme med behov for varig og omfattende støtte i hverdagen. For denne målgruppe er struktur, genkendelighed og meningsfulde aktiviteter centrale elementer i at skabe trivsel, udvikling og stabilitet i dagligdagen.

Mad er ikke bare mad, det er pædagogik
I Kilebo indgår madlavning i dag som en integreret del af den socialpædagogiske indsats. Aktiviteten anvendes målrettet til at understøtte borgernes deltagelse i hverdagslivet og til at udvikle eller vedligeholde funktionsevne.

Gennem madlavning arbejdes der blandt andet med:
• træning og vedligeholdelse af hverdagskompetencer
• deltagelse i meningsfulde aktiviteter
• struktur og genkendelige rutiner
• sansemæssige oplevelser
• sociale relationer og fællesskab omkring madlavning og måltider

Dette ligger i direkte forlængelse af servicelovens intentioner om at understøtte borgernes mulighed for at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt samt at arbejde rehabiliterende og udviklende med borgernes funktionsevne.
Hvis køkkenfunktionen nedlægges, reduceres denne aktivitet i praksis til opvarmning af færdigretter. Dermed bortfalder en væsentlig del af det pædagogiske læringsrum, hvor borgerne i dag kan deltage aktivt i hverdagslivet.
Betydning for trivsel, struktur og hjemlighed

For borgere med autisme er forudsigelige rutiner og meningsfulde aktiviteter afgørende for trivsel. Madlavning er for mange af beboerne en genkendelig aktivitet med en tydelig struktur og et konkret resultat.

Når en sådan aktivitet bortfalder, medfører det:
• færre muligheder for deltagelse i meningsfulde aktiviteter
• reducerede muligheder for træning og vedligeholdelse af færdigheder
• mindre struktur i hverdagen
• øget risiko for passivisering
• Øget risiko for frustrationer og udadreagerende adfærd

Derudover er køkkenet og måltiderne centrale elementer i at skabe en hjemlig atmosfære.
Kilebo er beboernes hjem, og fælles aktiviteter omkring mad bidrager til oplevelsen af hjemlighed og fællesskab. Den kostansvarlige medarbejder understøtter hjemlighed og meningsfulde aktiviteter i Kilebo ved at forberede mad, der laves færdig ude hos borgerne. Der kommer til at dufte af mad i huset. Borgerne hjælper til med de praktiske opgaver i forberedelsen af måltiderne. Der laves dej til weekenderne så alle kan få nybagte boller og huset dufter af hjemmebag.
Med faglig indsigt understøtter den kostansvarlige det pædagogiske arbejde i dagligdagen. Hvilket giver livsglæde og mulighed for sociale aktiviteter og fællesskab for borgerne.
Individuelle hensyn hos målgruppen

En stor del af målgruppen i Kilebo har sensoriske udfordringer i forhold til mad – eksempelvis i forhold til konsistens, temperatur, udseende og smag. Når madlavningen foregår i tilbuddet, giver det mulighed for fleksibilitet og individuelle tilpasninger. Når beboerne udtrykker ønsker om bestemte retter bliver deres ønsker taget med i planlægningen. Når man har fødselsdag, må man ønske hvad der skal på menuen. Dette kan synes som en lille og ligegyldig ting, men for borgerne betyder det alverden.
Ved levering af standardiserede færdigretter reduceres denne fleksibilitet væsentligt, hvilket kan medføre øget modstand mod måltider eller reduceret madindtag hos mange af borgere. Og dermed risiko for sundhedsmæssige konsekvenser, der kan føre til øget støttebehov og øgede udgifter på sigt.

Risiko for utilsigtede konsekvenser
Der er risiko for, at ændringen kan få utilsigtede konsekvenser i forhold til både støttebehov og arbejdsmiljø. Når meningsfulde aktiviteter og strukturer i hverdagen reduceres, kan det øge behovet for anden støtte til at skabe struktur og trivsel i dagligdagen.
Dermed kan der opstå situationer, hvor en besparelse på én del af indsatsen i praksis kan medføre øgede behov andre steder i hverdagen. Både i forhold sundhedsindsatsen omkring borgerne, men i høj grad også i forhold til konflikter.

Samlet vurdering
Forslaget om at nedlægge køkkenfunktionen vurderes samlet set at kunne få konsekvenser for:
• mulighederne for socialpædagogisk arbejde med hverdagsfærdigheder
• borgernes deltagelse i meningsfulde aktiviteter
• struktur og forudsigelighed i hverdagen
• oplevelsen af hjemlighed i botilbuddet
• fleksibiliteten i forhold til individuelle behov

De socialpædagogiske, rehabiliterende og arbejdsmiljømæssige konsekvenser for både borgere og medarbejdere er nødt til at indgå tydeligt i den videre behandling af forslaget.

Ledelsesmæssigt ansvar, retssikkerhed og bæredygtighed i indsatsen
Som afdelingsleder har jeg et ansvar for at sikre, at den støtte der gives til borgerne, er fagligt forsvarlig og lever op til de intentioner, der ligger i serviceloven om at understøtte borgernes mulighed for et meningsfuldt og værdigt hverdagsliv.
Jeg finder det derfor nødvendigt at gøre opmærksom på, at forslaget om at nedlægge køkkenfunktionen ikke alene er en ændring i den praktiske organisering af måltider, men en ændring, der berører centrale elementer i den socialpædagogiske indsats omkring borgernes hverdag.
Set i lyset af de mange effektiviseringer og besparelser, som handicapområdet gennem en længere årrække har været underlagt, er min bekymring, at vi med dette forslag nærmer os en grænse, hvor det bliver vanskeligt fortsat at opretholde den faglige kvalitet i indsatsen uden mærkbare konsekvenser for borgernes trivsel og hverdag.
Der er samtidig en risiko for, at reduktion af meningsfulde hverdagsaktiviteter og strukturer i dagligdagen kan føre til øget behov for støtte på andre områder. Erfaringen fra praksis er, at når borgere mister aktiviteter, der skaber struktur, deltagelse og motivation, kan det medføre frustrationer og øget konfliktniveau som øger behovet for andre former for pædagogisk støtte. Dermed kan besparelser på ét område i praksis medføre merudgifter på andre områder.
Derudover er jeg som leder også bekymret for betydningen for rekruttering og fastholdelse af fagligt dygtige medarbejdere. Handicapområdet er allerede et område, hvor det kræver stor faglighed og engagement at skabe gode hverdagsliv for borgerne under stramme økonomiske rammer. Hvis centrale elementer i det pædagogiske arbejde reduceres yderligere, kan det blive vanskeligere for medarbejdere og ledere at stå fagligt inde for kvaliteten i indsatsen. Hvilket uden tvivl vil påvirke arbejdsglæde og faglig stolthed i negativ retning.
Som leder oplever jeg, at medarbejdere gennem mange år har udvist stor fleksibilitet og ansvarlighed for at få ressourcerne til at række længst muligt, så konsekvenserne af besparelser i mindst muligt omfang rammer borgerne. Min bekymring er, at vi med dette forslag risikerer at nå et punkt, hvor det ikke længere er muligt at kompensere fagligt for yderligere reduktioner.
Det er min faglige vurdering, at køkkenet i Kilebo er hjertet i hjemmet, som i alle andre hjem og udgør en væsentlig del af den pædagogiske indsats og dermed en vigtig del af rammen for et værdigt og meningsfuldt hverdagsliv for borgerne.

Mad er meningsfulde aktiviteter
Mad er fællesskab
Mad er livskvalitet

Med venlig hilsen
Tina Margrethe Christiansen, afdelingsleder i Kilebo