En tale fra demonstrationen på Rådhuspladsen d. 18/3:

HEY ÅRHUS KOMMUNE - HVA’ SKER DER FOR JER???!!!!!!!!

Jeg hedder Mathilde Vendelbo og har været med i De Splittergale i 33 år, startede på Gallo Skolen da jeg var 17 og VIRKELIGT havde brug for det. Jeg er kommet på Dalgasskolen i 25 år, ja jeg fik støtte til at tage min bacheloreksamen der - jeg har opbygget mig de steder. Minimeret antallet af indlæggelser drastisk. OSV!! Været i skånejob på Livsværkstederne, fået lov at skabe for mig selv og andre. Underviser nu på skriveværksted på Gallo Huset, det er en ære.

I MÅ ikke kvæle de her muligheder for at gøde gode liv!

'Reduceret. Reduceret. Reduceret. Ophør. Reduceret. Ophør. Ophør.'
I taler om penge – men det handler om mennesker. 'Reduceret. Ophør. Ophør.' Og hvis I fører det her galskab ud i livet, kunne jeg fortsætte: 'Tilværelse kuldsejlet. Indlagt. Indlagt. Indlagt igen. Selvmordsforsøg. Selvskade. Selvmord...' Den kommunale Hr. Stempelkvist vedr. trivsel, værdighed, liv og død hakker sit skæbnesstempel i skrivebordet et sted langt fra vores virkelighed. Hvem af os her på pladsen mon står til at miste hovedet? Og hvem kan fortsætte med hovedet hængende i en tynd tråd ned ad halsen i arbejdet for at skabe, udvikle og deltage i civile sociale tilbud og hjerterum til psykisk sårbare mennesker i Århus?

Kæreste Byråd ... Er I da alle sammen blevet fuldstændigt bindegale derinde på Århus Højborg?? Ikke rigtigt velforvarede??? Splittergale???? NEJ, Splittergale… det bliver I aldrig. Og I ved åbenbart - trods gentagne besøg, ´'succesrige' dialoger og hjertelige borgmestertaler om vigtigheden af vores arbejde - ikke det fjerneste om hvad vores arbejde egentligt indebærer. Hvor nyttigt og livsvigtigt det er. Hvad der sker imellem os – medarbejdere, frivillige, borgere... mennesker sammen med hinanden. Hvordan alle de her systemtruede tilbud GIVER liv, PUSTER MENING, STRUKTUR og IDENTITET i liv OG tit og ofte REDDER liv – til NÆSTEN INGEN PENGE.

For en enorm gruppe sårbare, værdifulde mennesker i Århus, som jeg indtil videre har taget en lang og livgivende hverdagsrejse med, betyder det at være MED og SAMMEN MED sådan eller sådan eller sådan eller sådan et sted (alle disse tilbud) ALT. Det betyder på mange forskellige måder altid at høre til, ja at have en familie, et helende fællesskab. At være deltager i et tillidsfuldt praksisfællesskab, hvor hver enkelt alt efter parathed og behov får frihed og tryghed til at deltage på SIN måde – praktisk, socialt, ligeværdigt. Kom derinde i kontorerne bag gardinerne, kom og vær med!

Sagen er, at hvis I vælger at lukke eller skambide denne familie af tilbud, så vil I i sidste ende få fyldt de psykiatriske hospitaler foruden et par selvmordskapeller (SÅ INDRØM DET DOG!!) op til et endnu større bristepunkt. Det I vil lukke eller stække her er med til at styrke os sårbare og udsatte borgere i at have og få OS et værdigt og mere frit og uafhængigt liv - i stedet for sygeliggørelse og livstidsparkering i systemets usynlige p-kældre.

Hvad findes der her hos os der står sammen her idag, Århus' mangfoldighed af civile sociale tilbud ift. at bekæmpe psykisk udsathed, at styrke mennesker i en skrøbelig livssituation? Der findes nærvær, noget at stå op til, meningsfulde aktiviteter og positiv kontakt med andre i rummelige fællesskaber - samt at modtage værdig hjælp og støtte, når vi har behov for det.
For hver enkelt borger, hvis hverdag, funktionsniveau og livshåb afhænger af at disse tilbud findes - måske blot for en periode af vores liv, indtil vi er kommet ovenpå igen - for os er det en katastrofe.
Hvis disse tilbud nedlægges, betaler vi prisen i menneskeliv.

Jeg tvivler efterhånden på, at andre menneskers ve, vel og hverdag reelt gør noget som helst indtryk på jer med sådan et forslag.

Alt er for jer åbenbart kroner og ører, men selv med DE øjne på kan enhver med en smule indsigt da let se, at kommunen selv ville ende med en LANGT større regning på dette område end I har nu, hvor mange af vores tilbud ovenikøbet er beriget af massiv frivillig arbejdskraft.


Har byrådet mon fået storhedsvanvid? Tror I, I kan klare ærterne med sådan et forslag?
Jeg savner indsigt, viden og helt almindelig menneskelighed og anstændighed.

I MÅ ikke save vores gren – vores allesammens grene – OG DERMED OS over!!

BEVAR OS – DET ER LIVSVIGTIGT. Tak