Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet
De Splittergale
Kære Århus Kommune
Som borger i Århus i 40 år , og Chauffør for de splittergale i 15 år og banjospiller, fik jeg en blodprop i hjernen og mistede talens brug og delvist førligheden. Opgivet af kommunen, og nægtet et specialiseret genoptræningsforløb kørte et medlem mig med til de splittergales øvning hver tirsdag selvom jeg hverken kunne synge eller spille banjo. Det gav mig et mål og en tro på, at jeg kunne vende tilbage i gruppen og efter 1 års optræden med de splittergale kunne jeg synge og spille igen, og være et fast holdepunkt i i gruppen for medlemmer som jeg kan råde og inspirere igen.
De Splittergale som privat forening rækker langt udover det som professionelle terapeuter og læger kan tilbyde, selv om de hjælper,
ved at have en holdning, tro og håb for de udsatte, og tage telefonen
efter lukketid.
Jeg har som chauffør og samtaleterapeut i de Splittergale set
psykisk sårbare, misbrugere og ensomme vende tilbage til et liv både med arbejde og uddannelse og stop med indlæggelser og medicin.
Dermed er de Splittergale en uvurderlig ressource for Århus kommune,
og det er mit håb at de må fortsætte deres arbejde.
Venlig hilsen
Allan Hostrup Ellebye
Download høringssvar som pdf