Spring til hovedindhold

Høringssvar

Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet

Kofoeds Skole Aarhus

For mig har Kofoeds skole igennem de sidste 3 år været en base, et sted for nærvær, smil, gode og hårde dialoger, og ikke mindst udviklende. Jeg fik først kendskab til skolen i 2023, hvor jeg i forbindelse med min uddannelse til socialrådgiver, skulle i praktik - det skulle vise sig, at jeg vandt i livets tilfældige lotteri. Som socialrådgiver praktikant, og nu ansat i vikariat som pædagogisk medarbejder, er min rolle at støtte eleverne i deres dagligdag her på skolen, faciliterer nogle rammer, skubbe, snakke, udvise omsorg, udvikle... jeg kunne blive ved - alt det som Kofoeds Skole med sine rammer gør muligt. Alt det usynlige, men enormt vigtige. Alt det ovensåtende, som min rolle indebærer, er kommet direkte tilbage til mig. Eleverne på skolen, har gang på gang inspireret mig, og har formet den retning, mit professionelle liv har taget. For deres store udvikling, medansvar og mod, har vist mig hvor vigtigt netop det her er. Hvor vigtigt et stykke arbejde de her indsatser tilbyder. Det handler ikke om mig som ansat, om eleverne som elever, eller skolen som organisation - det er sampillet mellem os alle. Det er hvordan vi spejler os i andre, ser hvad hinanden kan og former vores vej derefter.
Det handler om at give mennesker, som så gerne vil, en mulighed for at kunne. Hvis man fjerner de indsatser i Aarhus kommune, som tilbyder rum til denne udvikling, er det min klare opfatning, at vi kan se de negative konsekvenser på et senere tidspunkt. Lovgivningen sigter efter, at mennesker på offentlig forsørgelse skal bidrage og yde en indsats. Dertil kan politik altid diskuteres, om man er enig eller uenig. Men noget jeg klart ser enighed om er, at mennesker gerne vil. De vil gerne bidrage, gerne yde en indsats, gerne være vigtige, stort som småt. Hvor skal de her vigtige, kreative, skøre, krøllede og ''normale'' (hvis nogen overhovedet kan sige sig at være det) mennesker gå hen? Hvor vil i se indsats og udvikling henne? De GØR allerede en indsats, og vi ser resultaterne. Vi skal passe på hinanden og hjælpe dem, som har mest brug for det - for de giver det altid igen.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Megan Priergaard

Indsendt

19/03/2026 14:37

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS9387005

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Beskæftigelse Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1403

Kontakt

Jan Gehlert

Telefonnummer: 41 85 87 16