Spring til hovedindhold

Høringssvar

Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet

Ang. forslag 4.10 - Afvikling af SORAS samværstilbud

Jeg vil gerne opfordre kraftigt til at genoverveje afviklingen af SORAS samværstilbud.

Jeg har været bruger af samværstilbuddet i næste ni år. Tilbuddet har haft enorm stor betydning for mit liv. Det har givet mig struktur og stabilitet i hverdagen og har betydet, at jeg har kunnet gå fra at være på kontanthjælp til i dag at arbejde i fleksjob. Jeg har også fået en omgangskreds gennem samværstilbuddet og følelsen af at være en integreret del af et fællesskab; begge dele noget, der har haft stor positiv indvirkning på mit mentale helbred.

Der findes ikke andre tilbud som SORAS samværstilbud - tilbud, der kun er for mennesker med autismespektrumforstyrrelse - i Aarhus Kommune, hverken i kommunalt eller civilsamfundsregi - og særligt ikke for de af os brugere, der er over 30 år gamle. Jeg er derfor også betænkelig overfor, om Aarhus Kommune kan leve op til §104 i Serviceloven for de 273 borgere, der pt. er indskrevet i SORAS samværstilbud.

SORAS samværstilbud skaber en meget stor positiv mental værdi for os brugere - og jeg vil vove at påstå, at det også skaber en langt større positiv økonomisk værdi for kommunen end de godt 1.800 kr., der bruges pr indskrevet borger. En lukning af samværstilbuddet vil derfor kunne føre til større udgifter for kommunen, end der spares.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Sara Rasmussen

Indsendt

19/03/2026 14:45

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS6150733

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Beskæftigelse Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1403

Kontakt

Jan Gehlert

Telefonnummer: 41 85 87 16