Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet
Beskyt civilsamfundsorganisationerne - den forebyggende indsats er en indvistering for fremtiden.
Vi vil opfordre Aarhus kommune til at revurdere reduktionen af støtte til civilsamfundets frivillige organisationer.
Ved at skære i den tidlige og forebyggende indsats, er der risiko for flere alvorlige konsekvenser.
Ud fra det økonomiske perspektiv, er ressourcerne i kommuneen allerede knappe, og ventelisterne er lange. Ved at spare penge på kort sigt på den forebyggende indsats, vil vi risikere at de langsigtede omkostninger vil være væsentligt større.
Det kræver relativt få ressourcer at få civilsamfundsorganisationer til at løbe rundt, grundet de mange frivillige kræfter som ligger i dette. Ved at skære i dette økonomisk, risikerer man at svække en indsats som netop aflaster de kommunale systemer og forebygger behovet for langt dyrere indsatser senere hen.
Derudover har forslaget naturligvis også en social slagside ud fra det trivselsmæssige perspektiv. Jeg er i daglig kontakt med forældre, hvis barn er sammen med en frivillig, grundet at barnet befinder sig i mistrivsel. Civilsamfundsorganisationer og frivillighed kan nemlig noget helt særligt, i og med at de netop er frivillige. Børnene og familierne ved, at de frivillige er der fordi de har lyst, og ikke fordi at det er noget de skal. Børnene, som befinder sig i en udsat position, formår dermed at opnå anerkendelses og troen på, at de er gode nok som de er. Ved at skære i civilsamfundsydelser, er der en øget risiko for, at børnene ikke når at møde dette frivillige menneske. Vi risikerer et alternativ, hvor børene ender i så markant mistrivsel, at den tidlige og forebyggende indsats ikke længere er nok. Udover at dette er mere økonomisk omfattende, er de børnenes trivsel, som i sidste ende betaer prisen, når hjælpen først sættes ind for sent.
Jeg har løbende kontakt med familier i udsatte positioner, hvis barn har en frivillig rollemodel. Forældrene fortæller om hvordan børnene kommer hjem med store smil, og glæde over at kunne dele deres sjove oplevelser sammen. Disse relationer er ikke blot meningsfulde i øjeblikket, men bidrager til børnenes langsigtede trivsel, selvtillid og udvikling.
Derfor vil vi gerne opfordre til, at have blik for den værdi civilsamfundsorganisationer skaber.
Med venlig hilsen
Sofie Clausen, medarbejder i Red Barnet Ungdom
Download høringssvar som pdf