Høringssvar fra medarbejdere tæt på børn og familier.

Dette høringssvar er udarbejdet af distrikterne Samsøgade, Viby/Rosenvang, Frederiksbjerg/Læssøgade og Møllevang i Børn, Familier og Fællesskaber i Aarhus.
Høringssvaret repræsenterer medarbejdere, der i deres daglige arbejde er tæt på familierne – og særligt på børnene. Vores vurderinger tager afsæt i den praksiserfaring og faglige viden, vi har fra arbejdet med familierne, samt de konsekvenser vi vurderer, at den foreslåede omstillingsplan i Aarhus Kommune kan få.
Som fagpersoner har vi et ansvar for at passe godt på børnene og familierne i kommunen. Formålet med dette høringssvar er derfor at synliggøre de bekymringer og konsekvenser, vi ser i forhold til de foreslåede ændringer.
________________________________________
Relationel velfærd og bevægelsen tættere på borgeren.

I den nuværende organisering arbejder vi ud fra tilgangen om relationel velfærd. Denne tilgang bygger på en grundlæggende forståelse af, at varige og bæredygtige løsninger skabes i relationen mellem medarbejder og familie – ikke alene gennem systemets standardiserede indsatser.
Formålet med relationel velfærd er at styrke det forebyggende arbejde i familierne ved at komme tidligere ind, være tættere på borgerne og samarbejde om løsninger frem for udelukkende at administrere foranstaltninger. Som organisation har vi derfor været i en bevægelse væk fra systemets kassetænkning og hen imod en praksis, hvor vi i højere grad møder familierne dér, hvor de er.
Det indebærer blandt andet:
• At vi prioriterer relationen som det bærende element i indsatsen
• At vi investerer tid i at forstå familiens samlede situation
• At vi arbejder helhedsorienteret frem for ydelsesstyret
• At løsninger skabes sammen med familien – ikke for familien
Erfaringen viser, at familier lykkes bedst, når de oplever sig reelt inddraget. Når de bliver en aktiv del af processen, tager de medansvar og bliver medskabere af løsningerne. Det styrker både ejerskab, motivation og sandsynligheden for varige positive forandringer.
Arbejdet med relationel velfærd er samtidig ikke alene en faglig retning i organisationen, men også en politisk prioritering besluttet i byrådet i Aarhus. Det har været en bevidst beslutning at arbejde tættere på borgerne og styrke de relationelle og forebyggende indsatser i mødet med familierne.
Den foreslåede reduktion i medarbejderressourcer og den samtidige forøgelse af opgaver står i direkte modsætning til denne tilgang. Relationel velfærd forudsætter tid, kontinuitet og nærvær. Hvis medarbejderne primært skal håndtere akutte og lovpligtige minimumsopgaver, reduceres muligheden for at arbejde forebyggende og relationelt.
Hvis forslagene i omstillingsplanen vedtages, vil det i praksis ikke længere være muligt at arbejde efter principperne for relationel velfærd. Det må derfor forventes, at arbejdet heller ikke fremover kan betegnes som relationel velfærd, da dette vil være misvisende i forhold til den service og støtte, der reelt kan tilbydes familierne.
Samtidig vil familier og samarbejdspartnere fortsat have en forventning om en indsats baseret på relationel velfærd – en forventning som det under de foreslåede rammer ikke længere vil være muligt at leve op til.
Konsekvensen vil være en bevægelse tilbage mod systemtænkning og brandslukning frem for forebyggelse og samskabelse. Dermed risikerer man ikke blot at svække kvaliteten i indsatsen, men også at underminere den faglige og politiske retning, som organisationen bevidst har arbejdet hen imod.
________________________________________
Erfaringer med relationel velfærd i praksis - Det vi allerede kan se hos børnene:

Relationel velfærd har nu været implementeret i cirka tre år. Det har været en krævende proces med organisatoriske forandringer og udskiftninger undervejs. Alligevel oplever vi – både medarbejdere og familier – en tydelig og mærkbar forskel. Især hos børnene.
Vi lykkes i højere grad med at komme tidligt ind i familierne. Vi lykkes med at skabe tillid. Og vi lykkes med at give børnene en reel stemme i deres egen sag.
Når vi arbejder relationelt, har vi mulighed for at være mere nærværende og stabile voksne omkring barnet. Det skaber tryghed – og tryghed er en grundlæggende forudsætning for udvikling.
Vi ser børn, der i højere grad tør fortælle, hvad der er svært. Vi ser forældre, der føler sig mødt frem for vurderet. Og vi ser familier, der bliver aktive medspillere i stedet for passive modtagere.
Tre år er imidlertid kort tid til at ændre en faglig kultur og forvente fuld effekt – særligt når implementeringen har været præget af organisatoriske forandringer. Relationelt arbejde handler om at opbygge tillid, og tillid tager tid.
Hvis den forebyggende indsats reduceres nu, risikerer vi at miste det, vi netop er ved at opbygge. Børnene risikerer igen at blive dem, vi først møder, når problemerne er vokset sig store. Det vil både være menneskeligt og økonomisk dyrere på sigt.
________________________________________
Konsekvenser af omstillingsplanen på Børn, Familier og Fællesskaber
Reduktion i dagbehandling
Det fremgår af omstillingsplanen, at dagbehandlingen reduceres med 77 pladser årligt for familier.
Samtidig beskrives det, at distrikterne skal varetage de opgaver, som følger af denne reduktion, selvom der foreslås en nednormering på 23 medarbejdere i distrikterne – herunder særligt blandt udførerne, som typisk løfter disse opgaver i praksis.
Der lægges samtidig op til højere sagsstammer.
Dette skaber en markant ubalance mellem opgavemængde og ressourcer. Opgaverne forsvinder ikke – de flyttes. Spørgsmålet er derfor, hvordan distrikterne skal kunne levere den nødvendige og lovpligtige indsats, når de både pålægges flere opgaver og samtidig reduceres i medarbejderantal.
Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med øvrige reduktioner i omstillingsplanen, som ligeledes medfører, at opgaver overføres til distrikterne. Samlet set vil dette medføre et betydeligt øget arbejdspres og en reel risiko for forringet kvalitet i både sagsbehandling og sociale indsatser.
________________________________________
Nedlæggelse af behandlingstilbud til unge

I Ungecenter Social og Fællesskaber foreslås behandlingsteamet nedlagt, herunder behandlingssager efter § 32, stk. 1, nr. 5 i Barnets Lov for unge under 18 år.
Det omfatter blandt andet:
• kontaktpersonsordninger
• samtaleforløb
• rusmiddelbehandling
• gruppeforløb
• støtte til fritidsjob og praktik
• åben anonym rådgivning
• STU-relaterede indsatser
Konsekvensen vil være, at unge, som i dag modtager specialiseret og målrettet støtte, fremover enten vil stå uden den nødvendige hjælp eller få deres behov forsøgt dækket i distrikterne, som samtidig reduceres i medarbejderantal.
Kommunen er forpligtet til at yde hjælp, når behovet er til stede. Opgaverne bortfalder derfor ikke – de placeres et andet sted i organisationen. Når dette sker samtidig med personalereduktioner, øges risikoen for, at hjælpen gives for sent, i utilstrækkeligt omfang eller slet ikke.
________________________________________
Konsekvenser for forebyggelse og økonomi

Det beskrives, at distrikterne fremover primært skal fokusere på “SKAL-opgaver” og akutte indsatser. Dette harmonerer ikke med den samlede opgaveportefølje, som distrikterne samtidig pålægges som følge af øvrige besparelser.
Når medarbejdere presses til at prioritere det akutte og lovpligtige minimum, vil det forebyggende arbejde uundgåeligt blive nedprioriteret.
Dette vil på sigt medføre:
• Øget mistrivsel blandt børn og unge
• Senere og mere indgribende foranstaltninger
• Øgede udgifter til tabt arbejdsfortjeneste
• Større sociale og økonomiske følgeomkostninger
Kortsigtede besparelser risikerer dermed at skabe langsigtede merudgifter – både økonomisk og menneskeligt.
________________________________________
Arbejdsmiljø og faglig bæredygtighed

Det anerkendes i omstillingsplanen, at besparelserne vil have konsekvenser for arbejdsmiljøet i distrikterne. Dette sker i en kontekst, hvor arbejdsmiljøet allerede er under betydeligt pres, hvilket blandt andet ses i form af opsigelser og sygemeldinger.
Yderligere forringelser af arbejdsvilkårene vil med stor sandsynlighed medføre:
• Flere opsigelser
• Øget sygefravær
• Tab af erfarne og fagligt stærke medarbejdere
• Mindre kontinuitet i arbejdet med børn og familier
• Forringet kvalitet og retssikkerhed
Når fagligheden svækkes og stabiliteten mindskes, går det direkte ud over de børn og familier, der har mest brug for en sammenhængende og kvalificeret indsats.
________________________________________
Den menneskelige og etiske konsekvens

Den mest alvorlige konsekvens er imidlertid den menneskelige.
Når forebyggende indsatser reduceres, behandlingstilbud nedlægges og medarbejderressourcer beskæres, vil der være børn og unge, som ikke får den nødvendige hjælp i tide – eller slet ikke.
Det er et grundlæggende etisk spørgsmål, hvilket samfund vi ønsker at være. At gennemføre besparelser, som medfører, at udsatte børn og familier ikke får den støtte, de har behov for, er både fagligt problematisk og etisk uacceptabelt.
________________________________________
Samlet vurdering

Samlet set vurderes det, at de foreslåede reduktioner:
• Skaber en ubalance mellem opgaver og ressourcer
• Øger presset på medarbejderne markant
• Undergraver den forebyggende og relationelle tilgang
• Forringer arbejdsmiljø og faglig bæredygtighed
• Skaber risiko for øgede langsigtede udgifter
• Efterlader børn, unge og familier uden tilstrækkelig støtte
På den baggrund anbefales det, at konsekvenserne genovervejes og analyseres grundigere, inden beslutningen træffes, således at både faglige, økonomiske og etiske perspektiver inddrages fuldt ud.