Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet
Budget og værdi
Civilsamfundsorganisationerne udgør en meget vigtig del for rigtig mange mennesker. Det er ofte kombinationen af statens/regional/kommunal OG civilsamfundets frivillige hænder der giver præcis den blanding der skal til, for at folk føler at de bliver hjulpet tilstrækkeligt. Den hjælp vi har krav på og ret til er oftest ikke nok fordi systemer ikke altid forstår mennesker. Der mangler generel viden og respekt omkring at det at være udsat/minoritet/handicappet/sårbar etc. ikke er noget man bare skal over eller lige kommer sig over, og i mange tilfælde taler vi jo om helt reelle vilkår for den enkelte.
Når systemerne og budgetterne ikke slår til. Når psykiatrien stort set er lagt ned og kogt ned til nærmest ingenting. Ja, så er det civilsamfundsorganisationerne der griber folk. Det er dem der giver livet og troen tilbage på at noget kan lykkes. At man kan få det bedre.
Kære Aarhus Kommune,
LUK ingen af de her organisationer!
Det er de alt for vigtige til.
I sender blot regningen videre, og jeg tror ærligt talt ikke I kender konsekvensernes omfang.
Måske burde I kigge lidt på budgetterne igen? Hvis man skal spare, så køber man jo ikke varer for 1 millard. Når vi andre skal spare, så køber vi ikke dyre bygninger, eller ting der giver prestige udadtil.
Det kan ikke passe at Aarhus Kommune vil lukke dokumenterede velfungerende civilsamfundsorganisationer! (For så måske at opfinde nye tiltag med en eller anden pose penge der er øremærket til "innovation"?). Man skal jo ikke lukke ting der fungerer!
Det bliver nej herfra til at lukke samtlige af de nævnte organisationer. De er for mange til at ridse op her!
Ja, til kultur, fællesskaber og frivillighed gennem civilsamfundet. Ja, til ægte værdi for mennesker der virkelig trænger.
Download høringssvar som pdf