Høringssvar til Aarhus Kommunes “omstillingsplan for Socialområdet 2026”

Til Aarhus Kommune

Att: Michael Christensen, Rådmand for Sociale forhold og beskæftigelse



Høringssvar fra Holmstrupgård:

Holmstrupgård hilser muligheden for at afgive et høringssvar i forbindelse med forslaget til Omstillingsplanen for socialområdet 2026 velkomment. Det er en vanskelig økonomisk udfordring, Aarhus Kommune står i, med dertil hørende svære prioriteringer. Holmstrupgård udtaler sig i høringssvaret her som part, da vi som institution er direkte nævnt flere steder, og desuden udtaler vi os som langvarig samarbejdspartner og aktør på socialområdet - med et ønske om at kvalificere beslutningerne. Vi håber, vores høringssvar kan bidrage til, at borgerne i Aarhus får mest mulig velfærd inden for den økonomiske ramme, og ud fra de beslutninger, der træffes. Den præmis må vi alle være enige om.

Baggrund:

Holmstrupgård er en selvejende institution under NGO’en Jysk Børneforsorg og med driftsoverenskomst med Region Midtjylland. Som selvejende institution indregnes et evt. overskud altid i næste års budget, eller investeres i målgruppen, kompetenceudvikling eller nye tilbud i samarbejde med kommunerne. Holmstrupgård udmønter takster efter en taksmodel, der fastsættes og godkendes i DASSOS, hvor Aarhus kommunes har fuld adgang. Vi ønsker at være samarbejdspartner og supplement, ikke konkurrent til Aarhus Kommune.

Holmstrupgård er en højt specialiseret institution til målgruppen af børn og unge med alvorlige psykiatriske vanskeligheder. Holmstrupgård har døgntilbud, hvor anbringelse vurderes nødvendigt, specialundervisningstilbud til de unge som skal have skoletilbud under folkeskoleloven (intern skole), tilbud efter Lov om aktiv beskæftigelse (LAB-lovs indsatser) og særlig tilrettelagte ungdomsuddannelser (STU). Hertil har Holmstrupgård i samarbejde med Aarhus Kommune de seneste 12 år udviklet ambulante tilbud for at tilbyde faglige forløb til hjemmeboende børn, unge og deres forældre. Holmstrupgård samarbejder løbende med ca. 30 kommuner.

Når de unge kommer på Holmstrupgård for døgnophold kommer de i kaotiske perioder i deres liv. De kan komme direkte fra måneds- eller årelange indlæggelser i psykiatrien og fra familier og hjem, som er i opbrud eller fra sammenbrud i tidligere anbringelser. De vil ofte have være fraværende fra skole i et til fem år og har allerede afprøvet flere kommunale tilbud og programmer, uanset kommune, men uden den ønskede effekt.

Holmstrupgårds tilbud FoSS og Enggården er tilbud til børn, unge og familier, der bor hjemme, men har brug for en særlig støtte og indsats grundet massiv mistrivsel og bl.a. selvskade og spiseforstyrrelser. Holmstrupgårds øvrige tilbud er ikke berørt i forslaget til omstillingsplan og er derfor ikke nævnt her.

Generelt har vi på alle plan et godt, konstruktivt og respektfuldt samarbejde med medarbejdere, ledere og chefer i Aarhus Kommune. For tiden er der efter vores vurdering et særligt eksemplarisk samarbejde, hvor myndighedsopgaven og udføreropgaven er tydeligt adskilte, og hvor sagerne følges nøje og justeres, når der er behov. Som aktør på området gennem en meget lang årrække ser vi de klare fordele i at kunne tilbyde nicheviden, der er tilpasset de aktuelle behov, Aarhus kommune har, frem for at være en konkurrent, som det fremstilles i dele af oplægget.

Konkret:

Forslag 2.2 Hjemtagelse af behandling af selvskade og spiseforstyrrelse

Holmstrupgård vil anbefale, at forslaget om “Hjemtagelse af behandling af selvskade og spiseforstyrrelse” nuanceres. For de børn, unge og familier, der indskrives i Holmstrupgårds nævnte tilbud FOSS (Familier og Selvskade og spiseforstyrrelser), afviger beskrivelsen i kataloget, og vi vurderer ikke, at det alternativ, der præsenteres, står mål med opgaven:

I FoSS indskrives familier til børn og unge til ambulant behandling (Barnets Lov § 32, stk 1, nr. 5 og Barnets Lov § 30) når der ses en kompleksitet i form af spiseforstyrrelse og/eller selvskade i kombination med forskellige diagnoser og ofte komplicerede familieforhold, med højt konfliktniveau, forældre og søskendes egne udfordringer, angst og skolefravær. 60% af familierne har sideløbende en indsats i psykiatrien, hvor det vurderes, at der på samme tid er behov for familiebehandling, for at familien forsat kan tage imod behandling i psykiatrien.

FoSS er et tilbud til børn, unge og deres familier og ses som et alternativ til en anbringelse. Der er altså ikke tale om et forebyggende eller mindre indgribende tilbud, men et tilbud til børn, unge og familier i massiv mistrivsel og med psykiatriske udfordringer, og hvor andre mindre indgribende indsatser er afprøvet. Mindst 60% af familierne har afprøvet 1-3 indsatser før FoSS, og mindst 10% har afprøvet flere end 3 indsatser før FoSS.

Når et barn eller ungt menneske mistrives, påvirkes hele familiens trivsel. Prognoserne for øget trivsel og bedring forøges markant, når familien og det nære netværk inddrages i behandlingen, da det er dem er skal støtte barnet fremadrettet - særligt samarbejdet og tilknytning til skole, nyt skoletilbud, overgang til specialklasse eller specialskole og sociale fællesskaber. er vigtig for trivsel, udvikling og for den samlede familie. Ved opstart i FoSS havde 46% lavt eller intet skolefremmøde, og 46% havde delvist skolefremmøde. Kun 8% havde fuldt fremmøde i skolen. Ved afslutning (gennemsnitligt 12 mdr. senere) havde 0,7% lavt eller intet fremmøde, 27% havde delvist fremmøde, mens hele 67 % af de registrerede havde fuldt fremmøde. Én af årsagerne er, at de unge og familierne får overskud til skoleskifte.

Når en familie er indskrevet i FoSS, får de støtte til at forstå sig selv og barnets udtryk og behov, tilegner sig viden om diagnoser og belastningsreaktioner, samt nye mestringsstrategier, som er væsentligt for bedring og øget trivsel familien og som nedsætter risikoen for tilbagefald. Det er med andre ord en langsigtet investering. Ved indskrivning vurderes 87% af være i lav trivsel og 13% i middel trivsel. Ved udskrivning vurderes 62 % at være i høj trivsel, mens 23% vurderes at være i middel trivsel og 15 % i lav trivsel.

Tabt arbejdsfortjeneste til forældre og refusion til sygemeldte forældre undgås i mange tilfælde, og i andre tilfælde kommer forældrene netop tilbage til en normal hverdag med tilknytning til arbejdsmarkedet under et forløb i FOSS. Af de forløb, FoSS har kendskab til i løbet af det seneste år, er andelen, der startede som sygemeldte (og deltidssygemeldte) 73% og ved udskrivning er andelen 27%, Det er en kæmpe kommunal udgift/besparelse, som man politisk-administrativt bør have med i det samlede billede.

Spiseforstyrrelse er den psykiatriske lidelse med længst behandlingstid og størst overdødelighed, og vi er som samlet organisation bekymrede over, at der foreslås et “let tilgængeligt tilbud” til bla. Denne diagnose og andre, som ikke er klassisk psykisk syge men i massiv mistrivsel. FOSS’s indsats formål er bl.a. at forbygge anbringelser, og havner blot ét af de 30 forløb i en anbringelse, er hele det økonomiske regnestykke ødelagt, mens Aarhus kommune løber risikoen.

Der er uden tvivl dygtige fagpersoner i Aarhus Kommune, som vil kunne løfte opgaven i et nyt tilbud, men det er vores erfaring, at det at opbygge den fornødne kapacitet, en velfungerende metode og fagligt miljø tager op mod 5-7 år, og ikke de to år, der beskrives. Selvskade og spiseforstyrrelse er Holmstrupgårds to største områder med landsdækkende ekspertise som VISO-leverandør. Netop derfor kan vi drive et tilbud som en ambulant indsats, der står på årelang kompetenceudvikling og kapacitetsopbygning.

Aarhus Kommune (s.13) ønsker en besparelse på 3 mio. Kr., svarende til 29,8%. På trods af, at der forventes “en anden kvalitet”, når tilbuddet driftes, forventes det, at der indhentes godt og vel 30%. Vores erfaring er, at dette regnestykke på ingen måde er realistisk. Det vil blive dyrt købt økonomisk for kommunen og menneskeligt for de børn og unge og deres familier som ikke får den fornødne støtte.

Ved at benytte eksterne som Holmstrupgård, der afholder enhver form for økonomisk risiko, som ikke genererer overskud, og som kun er en kommunal udgift i den afgrænsede periode, den unge er indskrevet, er der klare økonomiske fordele for Aarhus Kommune, MSB. I FOSS er forløb kortvarige (gennemsnitligt 12 mdr.), og de justeres løbende med myndighedsrådgiven (og familien). Som eksterne afholder vi naturligvis også udgifter til husleje, administration, forbrug m.v., men det er altid indeholdt i taksten, hvad det ikke ville være i en kommunal model.

Vi ønsker en dialog om hvordan Holmstrupgårds faglighed fortsat kan arbejde for de mest anbringelsestruede og unge med hyppige indlæggelser, mens vi sideløbende fælles opbygger og kvalificerer kompetencer i MSB til at dække fremtidige behov i højere grad med fokus på en fremtidig balanceret økonomi.

2,4 Etablering af nyt botilbud/anbringelse til borgere med spiseforstyrrelse

Vi håber fra Holmstrupgårds side, at Aarhus Kommune vil oprette og lykkes med at etablere 10 pladser til børn og unge 15-29 år med spiseforstyrrelse og selvskade. Vi ønsker at bidrage med kompetenceudvikling og gensidige praktik for basismedarbejdere og fælles supervison eller anden form for fælles faglig udvikling, da forslaget synes at beskrive Holmstrupårds målgruppe.

I forhold til det konkrete regnestykke, budgetteres med 8,0 mio. Kr. til 10 pladser, hvilket giver en døgntakst på 2192 kr. Som aktør med erfaring med målgruppen, vurderer vi ikke, at det er realistisk for en drift med en målgruppe visiteret til §43 og §107, men det skyldes muligvis at andre udgifter ikke medregnes, hvorfor det heller ikke er muligt at sammenligne interne kommunale og eksterne takster.

Holmstrupgård bifalder, at Aarhus Kommune opbygger en bedre kapacitet, og vi vil bidrage til det, i det omfang vi inviteres. Vi tror på, at et samspil og samarbejde mellem de nye botilbud og Holmstrupgård på sigt kan reducere udgifter, hvis borgere som er færdige på Holmstrupgård lettere kan flytte til mindre indgribende tilbud,

Forslag 2,5 Fuld effekt af initiativer fra 2025 på ungeområdet

Vi ser fra Holmstrupgårds side positivt på at konvertere ydelserne på Enggården og Folden til LAB, fremfor Serviceloven. Det er Aarhus Kommune, der visiterer og bevilliger, og tankerne er ikke nye for os i samarbejdet. Aarhus kan dermed hente den forventede besparelse ved refusionen.



Som aktør på socialområdet og psykiatrien gennem mange år forstår vi vigtigheden i at prioritere rigtigt for og med de borgere, vi i en periode af deres liv har et stort ansvar for at bringe et bedre sted hen. Vi forstår vigtigheden i at forvalte økonomien bedst muligt for mest mulig gavn, og vi vil appellere til, at beslutningstagerne træffer bæredygtige, langsigtede, realistiske beslutninger. Som ekstern leverandør vil vi appellere til at se på, hvordan vi kan supplere et kommunalt fundament, frem for at Aarhus Kommune skal kunne rumme alt selv med de ressourcer, det kræver at kapacitetsopbygge, kompetenceudvikle og afholde driftsudgifter.



Rasmus Ladefoged

Forstander og områdechef Holmstrupgård