Kære byrådsmedlemmer.
En del af jer - men ikke alle - var til stede ved den store demonstration, som civilsamfundsorganisationerne afholdt den 18 marts - og hvor TV2 vurderer at omkring 1000 personer deltog.

Som medarrangør og initiativtager havde jer æren af at holde åbningstalen. Den skal I andre ikke gå glip af - jeg har nemlig brugt lang tid på at skrive den, på baggrund af det samarbejde vi har etableret, de 29 civilsamfundsorganisationer imellem.

"Kære politikere,
Civilsamfundet i Aarhus er gået sammen for at værne om byens udsatte og svageste borgere og forhindre at deres livsgrundlag og livliner forsvinder.

Vi er samlet for at forhindre en FORUDSIGELIG SOCIAL KATASTROFE,
som vi står overfor, hvis man skærer i midlerne til civilsamfundsorganisationerne.

Og vi er samlet for at sikre, at tæppet ikke bliver trukket væk under de hundredevis af frivillige, der hver eneste dag gør en kæmpe indsats for byens sårbare mennesker.

Og endelig så er vi samlet for at gøre jer politikere opmærksomme på, at civilsamfundsorganisationerne bidrager med en masse, som IKKE er regnet med i den spareplan som embedsfolkene har fremlagt, og som I skal tage stilling til efter høringsperioden er overstået.

Derfor er hele 29 aarhusianske civilsamfundsorganisationer gået sammen for at give stemme til alle de mange udsatte borgere, der står til at virkelig at blive ramt hårdt, hvis den her spareplan bliver gennemført og tvinger flere af de her organisationer til at dreje nøglen om.

Og vi taler altså om nogle af byens allermest sårbare mennesker, som i forvejen kan have rigtig svært ved at indgå i fællesskaber
– mennesker der ofte har brugt årevis på at opbygge tillid og relationer.

Så derfor skal vi høre stemmer fra nogle af de mennesker og organisationer, der hver dag er med til at holde Aarhus levende, menneskelig og solidarisk…

… og vi skal høre fra nogle af de borgere der i dag står et meget stærkere og sundere sted, fordi de her organisationer findes.

Planen taler om at skære 11,2 millioner kroner på civilsamfundsorganisationerne.
Det lyder måske ikke af så meget… men det er det faktisk for os. Fordi det er bare toppen af et meget større isbjerg, som kommunen kun ser toppen af.

Og jeg kan ligeså godt sige det som det er: vi er ikke bare lidt, men meget bedre til at strække pengene end kommunen er. Vi har nemlig ingen chefer der tjener 2,4 millioner om året… og derudover har vi hele den kæmpe del af isbjerget der ligger under vandet. Alt det der ikke bliver regnet med.

Her taler jeg om værdien af alle de hundredevis af
Frivillige,
peer-medarbejdere
Og flexjobbere

og ikke mindst alt det, der er opbygget gennem årtier:
relationerne
netværket
og tilliden.

Men hvordan sætter man egentlig værdien af relationer, netværk og tillid ind i et regneark?

Amerikanske økonomer har i årevis undret sig over, hvordan vi i de nordiske lande har råd til vores velfærdssamfund.
Regnestykket gik simpelthen ikke op… indtil man medregnede værdien af tillid.

Forskning peger på, at omkring en fjerdedel af Danmarks BNP kan forklares af vores høje niveau af tillid.
Tillid gør nemlig et samfund meget billigere at drive.

Vi bruger mindre på kontrol.
Mindre på bureaukrati.
Mindre på mistillid.

Så når magistraten foreslår at spare 11,2 millioner kroner på de organisationer, der står bag denne demonstration,
så er der rigtig mange ting, de ikke får med i deres beregninger.

Hvis vi medregner værdien af:
tillid
relationer
netværk
frivillige
peer-medarbejdere
flexjobbere
og hurtigere adgang til hjælp

så er et konservativt estimat,
at investeringen kommer igen mindst fire til fem gange.

Derfor står vi også sammen.
Fordi vi oplever simpelthen, at vi IKKE er korrekt beskrevet i den spareplan, der er lagt frem.
Og vi oplever ikke, at den fulde værdi af det, vi bidrager med, bliver regnet med.

Vi får at vide, at vores by står over for en social krise af dimensioner.
Der skal spares enorme beløb for at få ”balance på socialområdet”, som det så fint bliver kaldt.

Hvordan I vil opnå den balance… ja det ved vi ikke.
Men én ting ved vi:
Hvis I skærer på os
bliver regningen ikke bare lidt større.
Den bliver MEGET STØRRE

Hvis nogle af organisationerne bliver nødt til at lukke,
så mister man ikke bare de løntimer som pengene dækker.
Man mister også erfaringen, relationerne og ekspertisen,
som alle de ansatte og frivillige ildsjæle har opbygget gennem mange år.

Og hvis ikke vi er der til at støtte og opbygge de mennesker,
der har det allersværest i vores by,
hvem skal så gøre det?

Ja, det mest oplagte svar er jo: "kommunen".
Men det tror jeg godt, vi alle sammen ved, bliver meget dyrt.

For det kommunale system er ganske enkelt langt dyrere at drive… hvilket jo også er klart når man lærer at der faktisk er hele SEKS LEDELSESLED over de såkaldt varme hænder, som er dem der rent faktisk hjælper de udsatte borgere.

Derfor har vi den seneste måned gjort os umage for at forklare jer politikere,
hvilken effekt civilsamfundet faktisk har,
så I kan træffe en oplyst beslutning,
når I skal finde ud af, hvordan vi bedst styrer Aarhus gennem denne sociale krise.

Og derfor vil vi også række hånden ud til jer, så VI KAN VÆRE MED TIL AT LØSE DEN SOCIALE KRISE vi står overfor.
Vi er nemlig ikke problemet.
VI ER EN DEL AF LØSNINGEN.

Hvis en by er i social krise
– saver man så grenen med de mest engagerede ildsjæle af?

Saver man grenen over, som bærer så mange fællesskaber
for byens mest udsatte borgere?

Eller understøtter man den gren,
så den kan blive ved med at bære?


Siden 00’erne har politikere talt om samskabelse mellem kommune og civilsamfund.
Man har talt om "det aktive civilsamfund".
Man har lavet frivillighedsstrategier og partnerskaber.

Og det har faktisk virket!
Aarhus har i dag et stærkt civilsamfund
med organisationer, der hver dag løfter nogle af de sværeste opgaver i vores by.

Så når I træffer denne beslutning,
så handler det ikke bare om 11,2 millioner kroner.

Det handler om noget langt større.
Det handler om hvorvidt I ønsker at Aarhus fremover skal have et aktivt civilsamfund.

Eller sagt på en anden måde:
vil vi have en amputeret velfærdsSTAT?
... eller et levende velfærdsSAMFUND,
hvor fællesskaberne stadig får lov til at vokse?

Derfor siger vi:
HVIS I SAVER GRENEN OVER
SÅ VISNER FÆLLESSKABERNE