Kære byrådsmedlemmer

Jeg skriver dette som orkesterleder i De Splittergale.
... Men først og fremmest skriver jeg det som menneske.

Jeg har stået midt i det her fællesskab i 17 år.
og jeg har set, hvad der sker, når mennesker, som ellers er blevet skubbet ud af fællesskabet, får lov til at træde ind igen.

Og jeg har set, hvad der sker, når det lykkes.

Det er ikke små forandringer.
Det er ikke “lidt mere trivsel”.

Det er mennesker, der:
- går fra isolation til fællesskab
- fra misbrug til ansvar
- fra at gemme sig til at stå på en scene
- fra at være “en sag” til at være nogen, andre lytter til

Jeg har set mennesker få deres første reelle succesoplevelse som voksne.
Jeg har set mennesker blive mødestabile, omsorgsfulde og ansvarstagende - ikke fordi nogen stillede krav, men fordi de blev en del af noget, der gav mening.

Og jeg har set noget, som jeg faktisk synes er mindst lige så vigtigt:

Jeg har set, hvordan publikum ændrer sig.

Hvordan mennesker uden erfaring med psykiatri pludselig står og griner, synger med - og bagefter siger:
“Jeg havde aldrig forestillet mig, at mennesker med de udfordringer kunne det her.”

Det er dér, noget rykker.
Ikke i et regneark... men i et menneskesyn.

Når jeg læser, at begrundelsen for at fjerne støtten til De Splittergale er, at der er “få brugere”, så bliver jeg nødt til at sige:

Det er en misforståelse af, hvad det her er.

De Splittergale er ikke et lukket tilbud til 25-30 personer.
Det er et kraftcenter, der påvirker tusinder.

Hver optræden.
Hver workshop.
Hver relation.

Det er ringe i vandet - og de stopper ikke ved kanten af orkesteret.

Hvis I fjerner støtten, så forsvinder der ikke bare nogle aktiviteter.

Der forsvinder:
- et fællesskab, som for nogle er det eneste, de har
- en platform, hvor mennesker kan bidrage i stedet for at blive parkeret
- et sted, hvor tillid, ansvar og værdighed faktisk bliver levet - ikke bare talt om

Og det, der kommer i stedet, er ikke “ingenting”.

Det er:
- flere sammenbrud
- mere ensomhed
- større pres på et allerede belastet system
- og i sidste ende højere udgifter

Jeg ved godt, at I står i en svær situation.
At der skal prioriteres.

Men netop derfor er det afgørende at kunne skelne mellem:

det, der KOSTER penge
og
det, der SKABER værdi

De Splittergale er ikke en udgiftspost, man kan fjerne for at spare.
Det er en investering, man risikerer at miste… med renter.

Hvis Aarhus er i en social krise,
så er spørgsmålet ikke kun, hvor der skal skæres.

Spørgsmålet er, hvad der skal beskyttes.

For man saver ikke i det, der virker.
Man bygger videre på det!