Jeg udtaler mig lidt som privatperson med hjerte for socialt udsatte, men mest udtaler jeg mig som socialsygeplejerske i MSO.

Vi har i MSO i flere år nu arbejdet benhårdt med mantraet "husk nu civilsamfundet" - byg bro! byg bro! - det er så vigtigt for borgernes identitet, livskvalitet og autonomi. Det har taget tid, men vi er kommet langt.

Og hey! Én af ledetrådene i MSO er: "vi holder borgerne væk" - men væk....hvor er nu det, hvis deres faste tilhørsforhold, deres arbejdsliv, deres identitet bliver revet væk under dem? - det skal jeg fortælle jer: det er
1) på gaden
2) i isolation der hjemme
3) tilbage til livet som svingdørspatient

Med isolation kommer nedsat egenomsorg, nedsat appetit, øget alkoholindtag og dermed øget risiko for fald --> indlæggelse, hjem til massiv hjemmepleje, manglende livslyst, depression, øget medicinforbrug, yderligere selvmedicinering, øget risiko for infektioner, indlæggelse, tidlig død. Hvilket måske også er for det bedste, eftersom der ikke længere er meningsfyldt indhold.
Vi vil så gerne have, de socialt udsatte lever længere, men for hvad?

Vi skylder dem muligheden for en tilværelse, hvor de kan bidrage med det, de finder meningsfyldt. For deres, for samfundets og for vores alles skyld