Undervisning for voksne psykiatribrugere på små hold udgør et særdeles vigtigt tilbud. Det sker med støtte fra Folkeoplysningsmidlerne og Aarhus Kommune. Jeg vil fremhæve tre områder, som karakteriserer undervisningen:

- Den nye elev eller kursist på et hold møder andre med samme interessefelt. Deltagelse er et tilbud, et tilvalg og et tilhør, som er anerkendt i brede kredse. Det at følge et hold indebærer også at være en del af en deloffentlig: et undervisningssted som rummer en vifte af sammensat socialt liv.

- Det at følge et fag giver mulighed for genfinde og genordne viden og interesser: noget dukker frem, som ellers har gemt sig af vejen for en tid. Det genfundne kan samle sig i ny viden og nye veje, der er værdifuld på undervisningsholdet og den enkelte - og måske også senere, når mindre afmagt afløses af mere handling.

- Det at deltage, lære, opdage og øve giver mening og overskud, der føjer sig til sammenhængen: eleverne er med til at skabe indhold, hold og undervisningssted.

Det er klart at forventningerne til underviserne er mange og komplekse: bare det at udvikle spørgsmål som åbner, men ikke vælter. Kontinuitet er et nøgleord. At finde ståsted tager tid for eleven og sker ofte i et tempo, ingen kender i forvejen.

x

I 1988 fik jeg den første opgave inden for den folkeoplysende voksenundervisning for særlige grupper på små hold. Mine forløb i bl.a. visuelle fag, fotografi og video fandt sted på Lilleskole for Voksne/Dalgas Skolen og senere på Anerkendende TV - ANTV frem til 2019.

Man kan konstatere at vilkårene for undervisning i regi af Folkeoplysningsmidlerne med støtte fra Aarhus Kommune er ændrede med tiden.

Efter flere årtier er der nu nærmere tale om en overlevelseskamp. Man kan samtidig sige, at Aarhus Kommune gennemgående har fået meget for sine tilskud til voksenundervisning på små hold.

Jeg vil samtidig antage, at de karakteristika, der her er introduceret indledningsvis - interesser, ressourcer, skabe viden, deltagelse mv. - har genklang hos dem, Omstillingsplanen betegner som ’private organisationer’ og tillige hos nogle af indsatserne inden for Sociale Forhold og Beskæftigelse.

Det er med bekymring og forbehold, jeg læser Forslag til omstillingsplan, hvor der præsenteres ophør og reduktion af støtte til en række ’private organisationers’ arbejde.

Psykiatribrugere ønsker fortsat, at tilbuddene eksisterer, og at de kan være en del af deres liv. Jeg henviser til de mange høringsindlæg fra elever og pårørende. Herunder tillige høringssvar fra Dalgas Skolen og Anerkendende TV - ANTV.
Derudover henviser jeg til Viggo Jonasens bidrag pr. 10.3. ’Red velfærden!’

Med venlig hilsen
Lars Henningsen
cand. pæd. og projektmedarbejder

Viborgvej 33 1.th
8000 Århus C