Jeg har været elev på Gallo Skolen siden 2017, og jeg er stærkt imod at skære i budgettet til Gallo Skolen. I omstillingsplanen står der, at vi ”får folkeoplysningsmidler til samme indsats [og] egenbetalingen kan sættes op”. Jeg mener dog ikke, at Gallo Skolen vil kunne overleve en sådan budgetreduktion. Ja, vi modtager nogle donationer, men de midler er øremærket til ekstra aktiviteter som udflugter og snacks – ikke til løn til lærere eller til vedligeholdelse af bygningen, som vi allerede i høj grad selv skal finansiere.

Jeg kom til Gallo Skolen i 2017, mens jeg var sygemeldt på grund af psykiske problemer. Dengang var jeg ikke sikker på, om jeg nogensinde ville komme tilbage på arbejdsmarkedet eller fungere normalt igen. Jeg var i bedring efter en svær depression, agorafobi og social angst. Jeg vidste, at jeg godt kunne lide at male, men derhjemme var jeg ikke i stand til at tage en pensel i hånden. Min mand tog med mig for at melde mig til et malekursus og se stedet, og jeg blev straks grebet af, hvor trygt og imødekommende det føltes – også for mig som udlænding uden danskkundskaber.

Undervisningen gav struktur til min uge – noget at stå op til og tage del i. Forløbene er fleksible og uden krav, med fuld accept af, hvor man er i sin proces, og man får vejledning i det, man ønsker at lære (uanset om det er oliemaleri, akryl, tegning, keramik, sang eller andet). Sammen med det begrænsede antal deltagere på holdene (vi er sjældent mere end omkring 8 personer) har det hjulpet mig helt enormt.

I løbet af disse år har jeg fået vendt mit liv, og Gallo Skolen har hele tiden været en stabil støtte. Jeg er kommet ud af min skal og taler nu med andre – både i undervisningen og udenfor. Jeg har nu et fleksjob, som jeg kan varetage. Selvom jeg stadig mest taler engelsk, har jeg lært dansk på et niveau, hvor jeg frit kan føre en samtale med personer, der kun taler dansk. Jeg har fået et liv. Selvom jeg stadig kæmper dagligt med min funktionsnedsættelse (jeg er siden blevet diagnosticeret med ADHD), oplever jeg nu, at der er flere gode ting i mit liv end dårlige. At gå til undervisning på Gallo Skolen hver uge har stadig en stor positiv effekt på mit humør, min energi og min motivation, og jeg håber, at min funktionsevne vil fortsætte med at forbedres.

Hvis I skærer i støtten til Gallo Skolen, tror jeg ikke, at der vil være flere historier som min. Vi betaler allerede selv for undervisning og materialer. Støtten er med til at holde prisen nede, så den er til at betale for os, der ikke har en høj indkomst. Vi på Gallo Skolen er mennesker på sygedagpenge, førtidspension eller pension samt mennesker i fleksjob. De fleste af os vil ikke have råd til at betale mere. Og selvom der måske findes andre steder med lignende undervisning, findes der ikke andre steder, hvor vi frit kan tale om vores psykiske udfordringer, vores indlæggelser, vores erfaringer med medicin eller vejen til et fleksjob – alt imens vi lærer noget nyt og er en del af et fællesskab, der ikke er bygget op omkring, at vi er “de syge”.