Spring til hovedindhold

Høringssvar

Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet

20260319 Høringssvar Forslag til omstillingsplan 2026 vedr forslag nr 6.3 Aarhus Kommune

20260319 Høringssvar Forslag til omstillingsplan 2026 vedr forslag nr 6.3 Aarhus Kommune
Vi, 4 beboere i Søvangen hvor Vaskeriet bor, har i den kommunale spareplan med beklagelse set at der er besparelser vedr. Vaskeriet.
Vi vil gerne fremhæve at projektet har afledede positive virkninger for nogle af vores beboere med
udfordringer i boligafdelingen.
Vi vil kort referere nogle punkter fra et enkelt tilfælde:
En beboer i afdelingen kommer som følge af sine udfordringer sjældent udenfor sin lejlighed. Han
får kontakt til Vaskeriet for at få vasket sit tøj.
Vaskeriets medarbejdere (med hver deres handicap) kommer til ham for at afhente vasketøjet. De
tager det med, får det vasket, tørret og pakket hvorefter de afleverer det tilbage til ham.
Dette gentager sig i nogle måneder.
Herefter kommer han pludseligt selv til Vaskeriets dør med sit vasketøj. Han vil ikke ind, men han
afhenter det selv senere.
Efter yderligere en periode på denne måde vil han godt komme ind – og vil også gerne snakke lidt.
Herefter udvikler denne sag sig videre.
Han har fået mod til dette ved at kunne spejle sig i de udfordringer som Vaskeriets medarbejdere
har.
Det er for os at se en meget væsentlig bonus ved den måde Vaskeriet arbejder, og en indsats som vi
ikke ser blive noteret som en del af de positive virkninger Vaskeriets virke har.
Med boligafdelingens udfordrede beboere som baggrund ser vi med stor bekymring på besparelser i
forhold til Vaskeriet.
Erik Bløcher
Ellen Gravesen
Theis Gunvald
Ellen Stentoft
Beboere i afdeling 2 Søvangen under Brabrand Boligforening hvor Vaskeriet har sine lokaler
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Erik Bløcher

Indsendt

19/03/2026 22:20

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS2999808

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Beskæftigelse Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1403

Kontakt

Jan Gehlert

Telefonnummer: 41 85 87 16