Jeg skriver som en ung kvinde, der på egen krop har mærket hvor altafgørende det er at der findes både forebyggende og stabile behandlingsindsatser når psykisk sygdom rammer.
Derfor bekymrer det mig voldsomt at læse dette besparelses-forslag.
At der findes frivillige organisationer som Headspace der tilbyder anonym rådgivning og støtte, at der findes tilgængelige kommunale tilbud som f.eks. samtaleforløb, støtte i hjemmet, særligt tilrettelagte uddannelser ser jeg som afgørende for at vi, der kæmper med psykisk sygdom, kan få mulighed for at deltage i samfundet og ikke mindst livet på samme vilkår som andre. Det er ikke en "kan"-opgave at sikre forebyggende indsatser for psykisk sygdom.
Jeg frygter at besparelserne på længere sigt vil give problemer plads til at vokse sig store og blive enormt indgribende i unge menneskers hverdag. Og det vil formentlig kræve langt mere indgribende behandlings-tilbud, som er langt dyrere end de forebyggende og vedligeholdende indsatser.
Når problemerne alligevel har vokset sig store og meget behandlings-krævende har jeg også på egen krop oplevet hvor altafgørende det er at der findes botilbud med de rette ressourcer, en god normering og de rette rammer. Man kan ikke få et excel-ark til at regne ud hvor meget omsorg, nærvær og personale en borger i gennemsnit har brug for. Det vigtigste må være at der er uddannet personale nok til at give den rette støtte og ikke hvor mange penge vi kan spare på det pågældende tilbud.
Jeg håber på det kraftigste at i vil genoverveje disse besparelser, af respekt for alle os der har noget ekstra at kæmpe med.