Spring til hovedindhold

Høringssvar

Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet

At lukke headspace er som at tage et lån i unges trivsel

Jeg har været frivillig i headspace i snart 3 år. I den tid har jeg oplevet hvor stor en forskel headspace gør.
Jeg har selv været heldig, at have op til flere forløb med unge, hvor jeg har oplevet unge der går fra ikke at have en hverdag til at have fundet en vej i livet, unge der i første samtale kun kigger trist ned i bordet, men i den sidste samtale smiler og griner. Jeg har oplevet unge der ikke følte nogen grund til at leve, men som blev grebet i headspace og i dag er under uddannelse og endda med fritidsjob ved siden af.

Det er ikke kun min oplevelse at headspace gør en forskel for de unge. Forskning lavet af Region Hovedstadens Psykiatri viser at headspace øger trivslen især blandt de mest udsatte unge. Derudover konkluderes det også, at den øgede trivsel kan mindske risikoen for at udvikle psykisk sygdom hos den unge.

headspace er altså med til at løfte en samfundsopgave i, at sørge for at de unge mennesker i Aarhus kommune har et sted de kan gå hen når livet gør ondt. Vi hjælper unge ud af mistrivsel. Vi hjælper de unge der står på de lange ventelister til hjælp. Vi sørger for at "små" problemer ikke vokser sig større.

Jeg forstår at man nogle gange må spare penge for at økonomien går op. Men at lukke headspace er som at tage et lån i unges trivsel. Det giver penge nu og her, men regningen kommer senere med rentes rente. For når de unge mister headspace, så vil mange af dem gå rundt med problemerne alene. Problemerne vil vokse og blive mere komplekse. Dette vil i flere tilfælde resultere i Skolevægring, at de unge trækker sig socialt og at de måske ikke længere kan passe et arbejde. Alle de her ting vil lede til endnu større udgifter end kommunen har til headspace den dag i dag.

Mit budskab er derfor klart: headspace bør bevares da det giver mening økonomisk og kan gøre en kæmpe forskel i et ungt mennekes liv.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Lasse Sørensen

Indsendt

20/03/2026 00:13

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS4010457

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Beskæftigelse Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1403

Kontakt

Jan Gehlert

Telefonnummer: 41 85 87 16