Til medlemmer af Århus Byråd,
Jeg skriver for at protestere mod de planlagte besparelser på socialområdet, som truer tilbud som Dalgasskolen.

Som sårbart menneske føler man sig ofte meget, meget lille og ubetydelig. Med det her forslag kan man godt komme til at føle, at det var bedre hvis man forsvandt helt. Det er da ikke så sært, at der bliver flere og flere mennesker med behov for specialiseret hjælp, når de forebyggende indsatser skæres væk. Med den her spareplan vil endnu flere forebyggende tilbud forsvinde, hvilket vil betyde en stigning i udgifter til kriseforanstaltninger. Kommunen kommer til at bløde midler til sårbare borgere, der ikke er blevet grebet i tide.

Alle mennesker har brug for et sted at høre til — et sted, der giver mening, styrker ens selvværd og holder hånden under en. For mange af os, der går på Dalgasskolen, har livet været præget af nederlag, tab og psykisk sårbarhed. Dalgasskolen er ikke en luksus; den er et afgørende fællesskab og et stabilt holdepunkt i hverdagen.

Dalgasskolen har haft stor betydning for mig. I lange perioder har mit liv været fuld af omskiftelser, depression, angst, mindreværd og social isolation, men for nogle år siden fandt jeg modet til at tage kontakt til Dalgasskolen, fordi de havde kurser i vævning. Det var begyndelsen på en meget positiv udvikling: Jeg har fået meget mere overskud i min hverdag, mit aktivitetsniveau er blevet markant bedre – også i sammenhænge udenfor skolen. At være elev på Dalgasskolen udfordrer mig kreativt og fagligt og samværet med ligesindede giver mig følelsen af at være set og accepteret. Så i dag er jeg et meget bedre sted - bortset fra at jeg lige nu oplever stress, søvnforstyrrelser og angst over, at det hele kan blive taget fra mig igen.

Hvis der skæres i støtten til steder som Dalgasskolen vil det betyde, at sårbare mennesker mister et vigtigt tilbud, der ikke bare styrker kreativitet og fællesskab, men også virker forebyggende. Besparelser på dette område vil uden tvivl betyde, at der bliver behov for langt dyrere indsatser på sigt – både for os sårbare og for kommunen.

I årevis har diverse sundhedsundersøgelser peget på, at mental sundhed er den vigtigste faktor i vores helbred som helhed. Dalgasskolen og andre tilbud til sårbare mennesker handler i dén grad om mental sundhed. Har vi råd til at spare det væk?

Jeg opfordrer indtrængende Byrådet til at genoverveje eller omprioritere i stedet for at gennemføre nedskæringerne på dette område.

Med venlig hilsen
Charlotte
Menneske og elev på Dalgasskolen