Jeg skriver både som selv ramt af sygdom og ikke kan være i den tempo, som kræves i al almindelighed og fra min søn, som også ramt af en anden sygdom. Vi to benytter glædelig kunst skoler som Gallo skolen og Kragelund skolen.
Der er plads at vi er anderledes, der er plads at vi er nedtrykte når vi rammes af sygdommen. Det er til stor gavn at lave kunst og lytte til musik i fællesskab. Jeg føler at jeg bliver set som den person som jeg er og kan bidrage noget positivt til fællesskabet. Kunsten gøre at man kan holde det ud når det er værst. Hvis den mulighed bliver lukket, så er det kun sengen og læge besøg er tilbage, det er ikke værdigt.