Jeg startede som frivillig i headspace da jeg var 19 år, og her 5 år senere er jeg stadig i headspace. Igennem de sidste 5 år har jeg selv og mine mange frivillige kollegaer mødt de unge i øjenhøjde. Vi ligger øre til alt - intet er for stort eller for småt i headpace. Jeg oplever at de unge særligt værdsætter headspace som samtaletilbud fordi det er på deres præmisser. De unge sætter dagsordnen, bestemmer hvem de vil tale med, hvor længe de vil tale og hvor meget de vil dele. Vi kender ikke hinanden inden vi sætter os i sofaen i samtalelokalerne. Vi er ikke læger, lærer, forældre eller venner. Vi har ingen forudindtagelser, men er blot nysgerrige på de unge og deres liv.

Så kære byråd. Jeg håber, at I vil kæmpe for at vi fortsat kan være de åbne øre de unge har brug for. - Så vi kan være med til at åbne op for de svære samtaler inden problemerne vokser sig størrer.