Høringssvar fra borger m. BPA-ordningen
Til
Rådmand Michael Christensen


Onsdag d. 17. marts, havde jeg fornøjelsen at opleve dig på Marselis Centret. Jeg blev overraskende glad for at høre din opfattelse af dette område. Ikke mindst, at du også går ind for en forvaltningsdomstol. Og at flere af disse bureaukratiske lag i administrationen skal spares væk.
Lidt om mig og min BPA-ordning:
Jeg har børneleddegigt, der har været så aggressiv, at den også gik i øjnene og har gjort mig blind.
Jeg fik BPA-ordningen sidst i 1970’erne. Og det har gjort det muligt at gøre min kandidat færdig. Jeg har levet - og gør det stadig - et udadvendt liv.
I gennem mange, mange år har jeg holdt foredrag, været engageret i handicaparbejde og er med i mange fællesskaber.
Jeg er gift, mor til to og har i dag 4 børnebørn.
Men fysisk: Her kan jeg mindre og mindre. Altså, sagt kontant: ingenting! Udover at være blind, så har min børneleddegigt sat sig i alle mine led, og jeg har derfor meget lidt bevægelighed i hele kroppen samt rigtig mange smerter helt generelt.
Jeg har altså i over 45 år haft BPA-ordningen, §96, og har hele tiden fået at vide (også skriftligt), jeg absolut er bevilliget en BPA-ordning, og at denne ordning IKKE kan kompenseres ved andre hjælpeforanstaltninger. Indtil 2023, hvor jeg fik besked på, at kommunen gerne ville komme til en ”opfølgning” på min BPA-ordning. Det endte så i, at jeg efterfølgende her fik jeg at vide - skriftligt -, at jeg nu ikke længere opfyldte betingelserne for en BPA-ordning (trods kun nedadgående handicap og førlighed de sidste 45 år), og at jeg derfor ikke længere var bevilliget en BPA-ordning, men i stedet hørte under hjemmehjælp, §83, med blot 15 timer og 40 min. pr. uge (Normalt har jeg 89 timer om ugen samt puljetimer til f.eks. hvis min mand er på ferie, eller jeg skal særlige ting uden for hverdage). Dette er altså efter over 45 år med en fast og uændret BPA-ordning til trods for, at lovgivningen ikke har ændret sig. Kommunen skrev side efter side om, at de kunne ”kompensere” mig for alt. Min mand kaldte de en sund og rask fyr, der kunne hjælpe med det hele, men det passer slet heller ikke. Det er som at blive levende begravet! De ville jo tage hele mit liv fra mig.
Sagen blev sendt til Ankestyrelsen medio 2024, og 6 uger efter blev min sag hjemsendt tilbage med den besked, at det ikke var et fyldestgørende, bevist svar fra forvaltningens side. Det var d. 31. 07. 24.
Og intet skete.
Først ved kommunalvalget i nov. 25, altså 14 måneder efter hjemvisningen fra Ankestyrelsen, blev jeg kontaktet af en ny sagsbehandler. Dette var på bagkant af, at jeg i kontakt med en journalist havde givet min historie med BPA, og fortalt, at bolden nu havde ligget hos kommunen i over et år. Først her blev min sag taget op. Og nu skriver vi så frem og tilbage. Jeg skal igen svare på selvindlysende spørgsmål om mit handicap, skrive ultra-detaljerede døgnskemaer osv. Det er så nedværdigende, uretfærdigt og udmattende at skulle gennem denne køre endnu en gang.
Jeg kan tilføje, at Charlotte Bromann Mølbæk (SF) kaldte social -og boligministeren, Sophie Hæstorp Andersen (S) i samråd. Her blev der fra ministerens side adskillige gange klargjort, at en BPA-ordning §96 IKKE kan ligestilles hjemmehjælp §83. Heller ikke kan sammensætning af hjemmehjælp og ledsagelse erstatte en BPA! Så disse udtalelser alene er argument nok for, at min BPA-ordning ikke må tages fra mig, og at den behandling kommunen har givet mig er komplet uretfærdigt.
Hvis jeg var blevet rask ved et mirakel, vil jeg være den første til at sige ”nej tak” til BPA-ordningen, men dette er absolut ikke tilfældet, tværtimod.
Lige nu er jeg så havnet i en depression og får mange angstanfald - takket være disse trusler om at fjerne min gode BPA-ordning, der giver mig et godt og værdigt liv.
Kære Michael! Du er meget velkommen til at komme her til en kop kaffe. Dels for at uddybe ovenstående og selv se, hvad der sker her.

Med venlig hilsen,
Birgit Barfod

PS! - Og hvis jeg ikke havde BPA-hjælper, ja, så var det ikke muligt for mig at indsende ovenstående høringssvar