Undertegnede (herefter UT) finder ovenstående lovgrundlag meget problematisk i forhold til, dels de markante udfordringer, som vores beboere har, dels i forhold til de spareforslag, der også potentielt kan ramme Havbo.

Alle borgerne på Havbo tilhører en gruppe, der grundet markant autisme, udviklingshæmning og epilepsi har en meget nedsat funktionsevne og på ingen måde vil opnå nogen erhvervsevne, stifte familie og generelt har udfordringer med at blive en del af det omkringliggende samfund. Når gruppen omfatter borgernes lov fra det 18. til det 68. år, er der tale om behov for en livslang indsats på alle områder.
Vores beboere har derfor et berettiget krav om støtte, som er langt mere omfattende, end, hvad der kan tilbydes indenfor servicelovens paragraf 85, som er designet til mennesker med moderat nedsat funktionsevne og som har brug for mindre hjælp i eget hjem.

Havbo (tidligere Kilebo hus 5-7) blev lanceret som erstatningsbyggeri for botilbuddet Tingagergården, fordi disse borgere havde brug for mere skærmning og pædagogisk støtte grundet deres handikap. Flytningen i 2015 blev ”solgt”, som udelukkende en ændring af de fysiske rammer men ikke på tilbuddet i øvrigt. Realiteten var imidlertid at samtlige beboere blev flyttet fra servicelovens § 108, - som de var visiterede til – og i stedet placeret under servicelovens § 85, men på et økonomisk budget, som ikke var tilstrækkeligt til at imødekomme det behov for støtte, som borgerne i virkeligheden har. Vi har derfor på Havbo altid haft et underskud, fordi, der ikke tilføres nye ressourcer til en målgruppe, der har et særligt behov. Hertil kommer, at en væsentlig del af vores borgere er indenfor målgruppen for et enkeltpersons tilbud, da de er hyper sansende og til tider selvskadende og udadreagerende, hvis de ikke bliver stimuleret og hjulpet godt nok.
Derfor fremstår spareforslagene, som et forsøg på at spare penge på et område, der i virkeligheden er underfinansieret og hvor personalet kæmper med at få skabt en meningsfuld tilværelse for borgere, der har et større behov, end de ressourcer vi kan tilbyde.

TILPASNING AF KØKKENDRIFT
Køkkendriften på Havbo fungerer i dag særdeles effektivt og har fungeret upåklageligt i mere end 10 år, og er løbende blevet justeret og tilpasset til beboernes særlige behov i forhold til ganske særlige behov for mad, fordi beboerne ikke alene er diagnosticeret med autisme, men også udviklingshæmning og epilepsi. Mad er derfor ikke alene en pædagogisk vigtigt, men spiller også en stor sundhedsmæssig rolle.

Kommentar
Dette forslag er yderst problematisk på nærmest alle måder.
Set fra borgerens perspektiv:
• Mennesker med autisme har ikke alene brug for forudsigelighed, men er også hyper sensitive i forhold til madens tilblivelse (at tage del i processen), samt de relationer og processer, der opstår omkring selve madlavningssituationen.
• Vores beboere spiser meget uregelmæssigt. F.eks. kan en beboer spise 3-4 portioner en dag og en anden dag spise intet. Der er tale om mønstre, der ændrer sig uforudsigeligt, hvorfor vi har brug den enorme fleksibilitet, som vores nuværende køkken giver os.
• Vores beboere har generelt få højdepunkter i deres liv, men maden er en enorm vigtig del, fordi det er her de kan bidrage i fællesskab med personalet. Det handler generelt ikke om mad, men om livskvalitet.
• Vores beboere er hyper sanselige. Det vil sige, at maden stimulerer alle deres sanser og maden indgår i en del ADL aktiviteter i det faglige arbejde. Det vil sige, at maden faktisk bidrager til stimulering af borgeren, således, at han/hun bliver mere veltilpas og mindre selvskadende og udadreagerende.
• Grundet epilepsi er det vigtig med en sund og varieret kost for at undgå kramper. Da vores borgere er både autister og udviklingshæmmede har vi derfor brug for at kunne tilpasse maden fra time til time, hvis de afslår det de får serveret. Hvis de ikke spiser, får de ikke indtaget medicinen og det er sundhedsskadeligt.
• Jeg finder det både uetisk og ulovligt, at man på denne måde flytter udgiften til køkkendriften over på de mest sårbare borgere, som i forvejen har en snæver økonomi og mulighed for at købe sund og ernæringsrigtig mad, frem for at få præfabrikeret mad resten af livet.

Personaleperspektivet:
I forslaget nævnes det, at medarbejderne selv skal forestå fødevarehåndtering, bestilling og levering af maden. Der vil her være tale om, at det pædagogiske personale, i modsætning til intentionerne i forslaget, vil få et tidsforbrug som ikke er en del af kerneopgaven. Altså i direkte modstrid medformuleringen i høringsmaterialet: ”en større andel af ressourcerne kan anvendes til direkte borgerettede initiativer.
Dette er dels ikke foreneligt med paragraf SEL 85.
Personale, der arbejder ud fra servicelovens § 85 (socialpædagogisk støtte), skal ikke bestille, levere og lave maden uden borgerens medvirken. Formålet med § 85 er at hjælpe borgeren til selvhjælp og udvikling af færdigheder, ikke at overtage opgaverne fuldstændigt. Dette er imidlertid ikke muligt på Havbo, da borgernes handikap er så omfattende, at de ikke kan bidrage i det omfang, som besparelsen lægger op til.
Hertil kommer, at den nuværende køkkendrift er top trimmet og fleksibelt, fordi køkkenet er placeret centralt på Havbo, sådan, at personalet kan koordinere med køkkenpersonalet og borgeren kan bidrage i det omfang det er muligt.
Hvis man beslutter at fastholde spareforslaget vil det markant ændre de opgaver man har på Havbo og timerne man får anvendte på borgerrettede aktiviteter vil gå til håndtering af køkkendrift og netop gå væk fra borgerrettede aktiviteter. Jeg frygter og forventer, at det vil gå ud over arbejdsmiljøet og have en meget negativ effekt på fastholdelse og rekruttering af nye medarbejdere til et område, der i forvejen har problemer med dette. Dette vil i øvrigt medføre en økonomisk udfordring, som langt overstiger det beløb, som man mener at kunne spare på en lukning af køkkenet.
I øvrigt finder jeg det mærkværdigt, at den tidligere rådmand lagde spareforslaget ned i december måned, hvorfor pårørende og personale kunne ånde lettet op. Nu tager man spareforslaget op igen, hvorfor pårørende, der i forvejen er hårdt pressede, må kæmpe endnu engang og leve i uvished. Det samme gælder i øvrigt for personalet, der frygter, at forslaget bliver en realitet og ikke desto mindre, ligesom de pårørende må leve i uvished.

Reducering af feriepuljer

Indtil nu har borgeren haft mulighed for at komme på ferie samlet 5 dage om året med pædagogisk støtte, grundet deres handikap.
I ordningen dækkes alle udgifter til løn og øvrige udgifter forbundet med ferien.
I spareforslaget foreslår man, at der i fremtiden kan tilbydes en ferietur på to dage.

Kommentar
På Havbo har vi indtil nu haft to sommerhusture sammen med vores beboere, på samlet set 5 dage. Det har været en kæmpe succes af følgende årsager:

• Vores beboere har meget få ture ud af huset, da man også har sparet på antallet af busser. Derfor er en tur til et sommerhus med gåture til stranden, noget vi alle ser frem til. Både beboere og personale.
• Sommerhusturene tilbyder en tilpasset udfordring af beboernes komfortzone, hvorfor vi kan arbejde med delmål og fokusområder på en stimulerende og motiverende måde.
• På sommerhusturene bliver beboerne stimuleret på alle sanserne, fordi de går ture ved stranden og i skoven, samt slapper af med personalet om aftenen.
• Ved at beboere og personale er sammen på denne måde bliver beboerne ”mindre handikappede” i den forstand, at de hygger sig sammen med personalet, på samme måde, som de ville gøre det med deres egen familie.
• På ferieture tager vi billeder af oplevelserne, som vi deler med de pårørende, som naturligvis bliver meget glade og taknemmelige. Sommerhusturene bidrager dermed også til at styrke relationen til beboerne pårørende.
• Sommerhusturene bidrager også til det gode arbejdsmiljø på Havbo, fordi personalet oplever, at de gør en kæmpe forskel. Det vil sige, at det bidrager til fastholdelse og rekruttering.

Personligt finder jeg i øvrigt dette forslag meget problematisk og grænseoverskridende, da man her er villig til at fratage de svageste borgere muligheden for at tage på ferier, ligesom andre mennesker, da de er afhængige af vores hjælp, som vi ikke længere får finansieret.

Beboerne på Havbo kan på ingen måde færdes frit og begrebet ferie, sammenholdt med mad i øvrigt, har en ganske særlig betydning i et liv, som ikke byder på meget indhold og inspiration i øvrigt.

Hertil kommer, at ferien afholdes i 3 uger, hvor dagtilbuddet er lukket, og der derfor ikke tilføres ressourcer som kompensation. Det vil sige 3 uger, hvor vi i dag har mulighed for at tage de borgere, der kan overskue at komme på ferie, væk Havbo, mens 2-3 bliver på tilbuddet med de ressourcer de har brug for. Det vi nu ser ind i er 3 uger, hvor vi skal aktivere 12 borgere på Havbo, hvor de er vant til at komme på aktivitetstilbud og med en normering, som ikke matcher det borgerne kræver.

Pårørende kan ikke rumme borgerne om natten… derfor kan borgeren ikke bare komme på ferie med familien.
Pårørende laver fotobog… bliver brugt til at skabe sammenhæng og fortællinger hele året rundt. Det er derfor en pædaggogisk helårs indsats. Samhørighed imellem pårørende, borgere og os. Vi deler informationer… kan også videreformidles til myndighed.

Dosispakket medicin

De fleste af beboerne på Havbo kan ikke modtage dosispakket medicin:
Der er store variationer i medicinen, som skal justeres løbende, hvorfor det vil kræve en del kommunikation med apoteket og sandsynligheden for fejl stiger
Der er tale om medicin, som apoteket ikke kan eller vil dosispakke (F.eks. specialmedicin mod Dravet Syndrom)

Kommentar
Det er usandsynligt, at vi kan dosispakke alt medicin. De beboere, hvor det kan lade sig gøre har vi allerede en systematik med dosispakket medicin. Vi vil selvfølgelig gerne se på muligheden for dosispakket medicin igen for at se om der er noget vi kan optimere på.

Afsluttende kommentar

Endelig vil jeg citere formuleringen i høringsmaterialets afsnit 1.1, hvor der står at MSB har det formål: ”at skabe et liv med mening og værdi, et liv hvor det er muligt at realisere sine drømme og mål”.

Det mener jeg ikke, at man lever op til med de foreslåede besparelser.

Hertil kommer, at jeg ikke mener, at de forventede besparelser i forhold til lukning af køkkenet og reducering af feriepuljer står mål med de udgifter der vil opstå på den lange bane.