Det er svært at kæmpe, når man ligger ned.

Jeg oplever det dybt frustrerende at se mig nødsaget til at skulle forsvare mit livsgrundlag. Det burde ikke være så svært at skrive et høringssvar, men det er det, af forskellige årsager, for mig og mange andre i min målgruppe, som I nu rykker tæppet væk under.
Før jeg startede på Kragelund for ca. 2,5 år siden, var mit liv præget af svær ensomhed, mangel på lyst til at være i livet samt psykisk lidelse og indlæggelser.
Jeg har haft et langt arbejdsliv, men blev desværre mere og mere syg, hvilket endte med en førtidspension.
Før jeg kom på Kragelund, søgte jeg socialt samvær på både yogahold og svømmehold. Men det kom der ikke venskaber ud af. Da blev værtshusene det eneste sted, jeg fandt socialt samvær. Ikke at jeg var særlig tørstig efter øl og alkohol, men meget tørstig efter socialt samvær.

På Kragelund fandt jeg endelig det, jeg altid har manglet. Et hus med højt til loftet, personale med åbne arme og en kultur som formår at give plads til hele mig.
Jeg havde nogle psykiske sår med mig, som stille og roligt heler i takt med at jeg får lov til at fordybe og udvikle mig i, blandt andet, et lærerigt musikmiljø. Det er sundt for sjælen at få lov til at udvikle sig i sådanne rammer. Også kreaværkstedet kan flytte indre bjerge. Og jeg har fået nogle værdifulde venskaber.

Jeg blev for nylig syg igen, og måtte indlægges fordi jeg blev skræmt fra vid og sans over hvad der sker af forfærdeligheder rundt om i verden. I den forbindelse var Kragelund en støtte i forhold til at søge hjælp i tide. Jeg gjorde også brug af Gallos kriserådgivning i dagene op til indlæggelse, samt mine venner i De splittergale, som jeg også er en del af.
Jeg er taknemlig for at jeg havde dette netværk, så jeg blev grebet og favnet, og taget imod med en rørende varme, da jeg efter en forholdsvis kort indlæggelse blev udskrevet igen.

Jeg bliver ked af det og meget ængstelig for min og andres fremtid, med udsigt til de besparelser i agter at gøre på området for de civile indsatser for udsatte borgere i Aarhus Kommune.
Jeg føler mig ikke behandlet som et værdifuldt menneske i jeres spareplaner.