Forslag 2.11 – Når ansvaret i praksis flyttes til forældrene
Formuleringen ”Det kan betyde, at familierne muligvis kunne hjælpes til at forbedre børnenes trivsel og få dem i skole igen” giver anledning til bekymring. Formuleringen lægger al ansvaret for børnenes mistrivsel og ufrivillige skolefravær hos forældrene, der ikke ”får barnet i skole”. Det er en fortsættelse af den holdning man som forælder møder i samarbejdet med kommunen og skoletilbud. Dette underbygges ligeledes af formuleringen ”med henblik på at sikre, at barnet kan være i den givne ramme i skolen.” Her er det igen barnet, der skal passes ind i en given ramme. Netværksmøder ændrer ikke på børns trivsel, når de ikke munder ud i konkrete handlinger. Der åbnes med formuleringen heller ikke for det ofte åbenlyse behov, der er for andre rammer for barnet. Uanset om der er tale om støtte i nuværende tilbud, visitation til specialiseret tilbud eller eventuel revisitation til et andet specialiseret tilbud. Ingen forældre ønsker, at deres barn ikke kan gå i skole. Ingen forældre ønsker at det er nødvendigt at modtage tabt arbejdsfortjeneste.

Manglende sammenhæng mellem forslag 2.11 og 4.1
Det er som borger meget svært at få øje på sammenhængen mellem forslag 2.11 og forslag 4.1.
Hvis man vil lykkes med en tidligere og mere helhedsorienteret indsats for børn med ufrivilligt skolefravær, kræver det netop, at der er tid og ressourcer til tværfagligt samarbejde. Her spiller funktioner som Det Tværgående Trivselsteam en vigtig rolle. Det er derfor modstridende, at man på den ene side vil styrke indsatsen (2.11), og på den anden side reducere i de funktioner, der skal få det til at fungere i praksis (4.1).
Lidt kortere ventetid på et forløb, der har som succeskriterium at være kort, er ikke en hjælp for barnet eller familien, og måske endda en yderligere belastning, er blot penge ud ad vinduet. Hvilke forløb, der reelt er behov for står tydeligt frem i de mange historier i medierne, da Aarhus kommune forsøgte at tidsbegrænse allerede igangsatte forløb i trivselsteamet.

Forslag 2.12 – En på forhånd fastlagt besparelse
Forslaget giver anledning til stor bekymring. Det beskrives, at gennemgangen sker med en forventning om, at der kan findes besparelser. Problemet er, at man ikke på forhånd ved, hvad en sådan gennemgang vil vise. Det kunne lige så vel vise sig, at nogle borgere i dag ikke får den hjælp, de har brug for eller faktisk har ret til. Hvis det er tilfældet, burde resultatet jo være, at indsatsen styrkes, ikke reduceres.
Når der alligevel estimeres med besparelser, er det svært at forstå det anderledes, end at man på forhånd politisk har besluttet, at serviceniveauet skal ned. Det er en alvorlig præmis, som efter min opfattelse bør være tydeligt politisk besluttet og deklareret og ikke ske under dække af en administrativ manøvre.