Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet
Gallo Skolen
Gallo Skolen er for mig et meget vigtigt holdepunkt, som giver tryghed og struktur i hverdagen, og som hjælper med at passe på mit psykiske helbred. Det er et enestående sted i et gammelt hus, som giver hjemlige rammer, og som gør det trygt og rart at komme der. Jeg kan tydeligt mærke den effekt, det har på mit psykiske helbred, og hvordan det styrker mit liv at beskæftige mig med de kunstneriske fag på Gallo Skolen. Det er en form for naturlig medicin, og jeg frygter at skolen må lukke.
Det fine ved Gallo Skolen er, at det er et terapeutisk rum, som ikke er et hospital, og at det er kunsten, som er i centrum, og at stedet rummer, at man kan komme, som man er.
Der er et fagligt højt niveau med engagerede undervisere, som inspirerer, udfordrer og støtter én. At fordybe sig i kunsten i de hjemlige rammer, som kendetegner Gallo Skolen, har en mærkbar effekt og jeg har ikke oplevet et andet tilbud i Aarhus med helt samme effekt.
Der er simpelthen noget enestående ved de hjemlige rammer, som har en helt særlig betydning.
Download høringssvar som pdf