Det vil være et uopretteligt tab at spare på samarbejde med civilsamfundsorganisationer/private organisationer. Ikke blot for brugerne, men for hele Aarhus. Tilbud som Dalgasskolen, Gallo, og De Splittergale rækker helt tilbage til 80’erne og 90’erne. De er opstartet af borgere, der så et behov for at udfolde sig kreativt, når sindet har det svært. Mange af de tilbud står til at få fjernet deres tilskud helt – og flere vil formentlig ikke kunne overleve på sigt. Det er årtiers erfaring og viden, der går tabt – og som ikke kan genskabes, uanset hvor mange midler man senere måtte afsætte.
Aarhus risikerer at miste en vigtig del af sin identitet, sin kreativitet og sit sociale engagement, hvis disse tilbud forsvinder. Samtidig mister eller reducerer vi vigtige støttesteder for unge og andre sårbare sjæle, hvis organisationer som Plexus, Headspace og SIND rammes. Det er en målgruppe, som allerede er under stort pres. Derfor fremstår det modsætningsfuldt at spare på netop de tilbud, der arbejder for at forebygge mistrivsel og skabe rum for støtte, fællesskab og nærvær.
Det vil være et kæmpe tab for Aarhus som by – fordi disse organisationer tit formår at samle op, der hvor forbindelsen til det kommunale er blevet brudt. Det vil føre til større udsathed blandt byens borgere. Vi mister de åndehuller, som giver rum, og hvor man kan finde et lyttende øre. Vi mister de relationer og den tillid, som allerede er skabt til disse organisationer. Disse tilbud giver Aarhus’ udsatte borgere noget at stå op til, en hverdag og en følelse af mening. Civilsamfundet løfter en kæmpe og vigtig opgave – for et ganske lille beløb.