Som medlem for De Splittergale er det svært at pege på én enkelt grund til, hvorfor det er en dårlig idé at fjerne vores tilskud. Det skyldes, at der er mange aspekter af det, vi gør, som virker – og som ikke kan reduceres til én forklaring.

Uden vores kommunale tilskud ville vi skulle sige farvel vores ugentlige tirsdagsøvere, hvor vi mødes om kaffebordet og får en samtale med sidemakkeren. Her øver vi sange op til vores shows. Vi bliver stolte, når vi laver et fedt nummer – måske får man endda mod til at lave en solo, eller man kommer med et sjovt påfund som lige gør showet lidt federe. I alle tilfælde bliver man set og værdsat som et menneske, der kan noget og som har noget at bidrage med. Det giver mod til at tage nye spring og til at udvikle sig. Vi har medlemmer, som startede med at gemme sig langs panelerne, men som nu på eget initiativ griber mikrofonen og fortæller sin historie til publikum. Der er vokset et mod indeni vores medlemmer fordi de er blevet en del af De Splittergale.

Med tiden kommer man også til at holde af de andre splittergale. Især på vores fælles ture og turnéer danner vi tætte relationer og lærer hinanden at kende på godt og ondt. Pludselig er man blevet sådan et menneske, som har et tæt netværk, og som bliver savnet, hvis man ikke kommer. Og man har nogen, der kommer og giver en hånd med, når tingene vokser over hovedet – om det er sindet eller kælderrummet, der trænger til en oprydning.

For nogle kan disse ting måske virke små. Men det er et privilegeret perspektiv. Vi mennesker har brug for at blive set af andre mennesker – og for nogle er dette STEDET, hvor dette sker. Det er denne kontinuitet, følelse af mening og fællesskab, som vores tirsdagsøvere giver til gruppen.

De Splittergale er samtidig mere end et fællesskab – vi er også et orkester, der skaber liv og glæde omkring os. Vi formidler, hvordan det er at leve med psykisk sygdom, og vi repræsenterer en stemme, der sjældent bliver hørt. Vi er ikke eksperter i traditionel forstand, men mange af vores medlemmer har erfaringerne på egen krop. Kultur har en særlig evne til at åbne mennesker og skabe forbindelser på tværs af forskelle. Det er netop det, vi bidrager med. Vi lærer ved at lytte til hinanden, og vi giver plads til nuancer og personlige fortællinger, som sjældent får rum i den offentlige debat.

De Splittergale er et talerør for udsattes stemmer - ikke bare vores lille gruppe, men for mange andre. Jeg ved, at mange udsatte føler sig set og hørt, når de overværer vores shows.

Hvis man sparer på De Splittergale, udrydder man en unik og sjælden art – og som måske aldrig genopstår, hvis den først er forsvundet.