Jeg skriver som borger i Århus, fordi jeg er dybt bekymret over de foreslåede lukninger og reduktioner af en række initiativer, der i dag hjælper nogle af kommunens mest udsatte borgere. Det gælder blandt andet Sind Rådgivning, Det Grønlandske Hus, Reden Aarhus, Gallo Kriserådgivning og flere andre tilbud, som hver dag gør en konkret forskel for mange mennesker.

For mig fremstår det, som om der nu skal “ryddes op” efter tidligere politiske prioriteringer og store, dyre projekter, som kommunen måske ikke havde økonomisk råderum til. Det gør ondt at se, at det er de mest sårbare borgere, der nu risikerer at betale prisen for disse fejlprioriteringer.

De mennesker, der bruger disse tilbud, har ikke andre steder at gå hen. De kan ikke “spare sig ud” af deres problemer. De kan ikke vælge et alternativ. De lever med konsekvenserne, hvis kommunen vælger at skære. Og når først et tilbud er lukket, kommer det sjældent tilbage i samme form eller styrke.

Jeg vil derfor kraftigt opfordre til, at man genovervejer prioriteringen. Hvis der skal findes midler, bør man i stedet se på områder, hvor konsekvenserne ikke rammer mennesker i akut krise. Det kunne eksempelvis være udskydelse eller nedskalering af større prestigeprojekter, som ikke er nødvendige for borgernes basale trivsel og sikkerhed.

Jeg ved, at økonomien er presset. Men netop derfor bør vi holde fast i, hvad der er vigtigst: At mennesker i krise ikke mister deres sidste holdepunkt. At udsatte borgere ikke bliver efterladt uden støtte. At vi som kommune ikke sparer dér, hvor konsekvenserne er størst og mest uoprettelige.

Jeg håber inderligt, at Aarhus Kommune vil genoverveje disse nedskæringer og i stedet finde løsninger, der ikke går ud over dem, der i forvejen har mindst at stå imod med.