Høringssvar fra tillidsrepræsentanterne for socialrådgiverne på Familiecentret

Som tillidsrepræsentanter for socialrådgiverne på Familiecenteret ønsker vi at afgive et samlet høringssvar.
Vi deler ambitionen om at udvikle socialområdet og skabe de bedst mulige løsninger for børn, unge og familier. Samtidig finder vi det nødvendigt at pege på en række væsentlige forhold, som bør indgå i de politiske overvejelser i forbindelse med omstillingskataloget.


Hyppige organisatoriske forandringer skaber uro – også for borgerne
Familiecenteret har gennem de seneste år været igennem flere større organisatoriske forandringer. Efter omorganiseringen i 2019, hvor myndighedsområdet blev sammenlagt, er der derudover også arbejdet med projekterne relationel familierådgivning og TPF (Tættere På Familien), og senest implementeringen af Relationel Velfærd med ambitionen om at arbejde tættere på familierne.

Der er bred enighed blandt medarbejderne om, at Relationel Velfærd som mindset og tilgang, hvor den tætte kontakt til familierne er i højsædet, er den rigtige retning at gå. Men sådanne organisatoriske forandringer kræver tid, stabilitet og klare rammer og ikke mindst de rette ressourcer, hvis det skal lykkes.

Vi som tillidsrepræsentanter på Familiecentret har en oplevelse af, at organisationen endnu ikke er nået i mål med implementeringen. Mange arbejdsgange og roller er fortsat under udvikling, og vilkårene har ikke givet den nødvendige ro til at få praksis til at fungere fuldt ud endnu. En større omorganisering på nuværende tidspunkt risikerer derfor at skabe yderligere uro.

Hyppige organisatoriske ændringer øger risikoen for skiftende rådgivere og ustabile forløb for familierne. Det svækker kontinuiteten i relationerne til børn og forældre – netop de relationer, som er afgørende for at skabe positive forandringer. Dette underbygges blandt andet af evalueringer af Relationel Velfærd fra SUS og Metodecentret, hvor responsen fra familierne netop peger på vigtigheden af ovenstående.

Stor personaleudskiftning og tab af erfaring
Vores oplevelse er, at der i de seneste år, har været en betydelig personaleudskiftning, både blandt medarbejdere, samt på mellemleder- og centerchefniveau. Vi har mistet erfarne og kompetente medarbejdere, som har haft betydning for den daglige drift. Familiecentret har mistet vigtig faglig viden og kontinuitet. For arbejdsmiljøet betyder det blandt andet, at man som medarbejder har skulle sige farvel til mange erfarne kolleger, samt tage imod mange nye. I daglig praksis tager det tid og energi fra de resterende medarbejdere at skulle oplære nye kolleger – denne tid går fra kerneopgaven, som er familierne.
Flere af forslagene i omstillingsplanen peger på væsentlig medarbejderreduktion, hvilket uundgåeligt vil påvirke sagsbehandlingstider og kvaliteten i arbejdet. Det vil blive meget udfordrende at arbejde med Relationel Velfærd som tilgang, samtidig med at ovenstående besparelser effektueres.

Familierne risikerer lange perioder uden rådgiver, flere rådgiverskift, længere sagsforløb og mindre kontinuitet i deres støtte. For udsatte børn og familier kan stabile relationer til rådgivere være afgørende for, at hjælpen virker.

Arbejdsmængde og arbejdsmiljø
Socialrådgiverne på området arbejder med både lettere og meget komplekse sager. I dag oplever mange medarbejdere, at de har nået grænsen for, hvad der er fagligt og arbejdsmiljømæssigt er forsvarligt at håndtere. Sagstallet for medarbejdere i distriktet ligger i dag på grænsen af Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal på børneområdet. Gennemføres besparelserne i omstillingsplanen, vil sagstallet stige markant.
Arbejdsmiljøet på Familiecentret er under pres, hvilket blandt andet har ført til påbud fra Arbejdstilsynet. Vi er ikke i mål og arbejdet med påbuddene pågår fortsat. Vi frygter hvilke konsekvenser det vil have for medarbejderne på Familiecentret fremadrettet.

Når sagstal og kompleksitet bliver for høje, øges risikoen for længere sagsbehandlingstider og mindre tid til den enkelte familie. Det kan i sidste ende betyde, at familierne ikke får den rette indsats til rette tid – med alvorlige konsekvenser og svigt til følge.


Ansættelsesstop og reducerede medarbejderressourcer
Med en medarbejderreduktion, som der lægges op til i omstillingsplanen, vil de tilbageværende rådgivere skulle hjælpe flere familier end tidligere, hvilket har betydning for relationen og tilgængeligheden.


Ansættelsesstop og reduktioner i medarbejderstaben vil uundgåeligt påvirke sagsbehandlingstider og kvaliteten i samarbejdet. Når man samtidig påtænker at nedlægge tilbud i Børnecentret og CSB (Center for Specialpædagogiske Børnetilbud), med en forventning om at opgaverne kan løses i distrikterne, vil det samlet føre til et øget pres på medarbejderne i distrikterne og på spædbørnsområdet, som skal varetage dele af de opgaver som overføres fra de steder som reduceres eller lukker. Med forslagene i omstillingsplanen, ser vi at vilkårene for både medarbejdere og familier bliver alvorligt forringede – det bliver en umulig opgave at løse!


Vigtigheden af forebyggelse og tidlig indsats
Det forebyggende arbejde er helt afgørende for at sikre tidlig opsporing og rettidig indsats over for udsatte børn og familier. Det er vigtigt, at vi får muligheden for at hjælpe familierne inden problemerne eskalerer og mistrivslen hos børnene øges. Vi er bekymrede for, at der i omstillingsplanen lægges op til, at mange forebyggende indsatser reduceres markant, herunder spædbørnsområdet, samt arbejdet med Relationel Velfærd i distrikterne. Dette vil langsigtet betyde, at børnenes problemer bliver mere komplekse, sværere at løse og vil kræve massive og dyrere indsatser - og anbringelsesområdet vil opleve et endnu højere pres end der allerede ses.

Én af de største økonomiske poster på Familiecentret er blandt andet udgifter til tabt arbejdsfortjeneste. Hvis vi ikke får mulighed for at arbejde forebyggende og give en tidlig indsats i familien, risikerer vi, at familierne i højere grad når dertil, hvor der bliver behov for mere omfattende og økonomisk tunge indsatser som fx tabt arbejdsfortjeneste og anbringelser.

Tidlig indsats kræver også et tæt og forpligtende samarbejde på tværs, særligt med skoler, daginstitutioner, Vuggestedet, sundhedsplejerskerne og civilsamfundet. Det er afgørende, at vi arbejder fælles om opgaven sammen med familien, hvis vi skal lykkes med at forebygge mere indgribende indsatser senere. Dette er det bærende element for at lykkes med Relationel Velfærd.

Behov for politisk ansvar for serviceniveauet
De foreslåede besparelser vil uundgåeligt få negativ betydning for serviceniveauet til familierne. Når ressourcerne reduceres, vil flere familier ikke kunne få støtte rettidigt, og nogle indsatser vil ikke kunne tilbydes. Det er afgørende, at dette ansvar ikke placeres hos den enkelte rådgiver, men at det tydeligt kommunikeres som en politisk prioritering at fjerne sikkerhedsnettet. Det er derfor nødvendigt, at der politisk tages ansvar for og definere, hvilke opgaver rådgiverne fremover ikke længere skal udføre.

Vi oplever blandt medarbejderne en bred opbakning til intentionerne om at arbejde mere relationelt og tættere på familierne. Men hvis dette skal lykkes – til gavn for børn og familier – kræver det tydelige rammer, stabile organisationer og tilstrækkelige ressourcer.
Som tillidsrepræsentanter for socialrådgiverne på Familiecentret, har vi behov for at udtrykke vores bekymring for, at der samtidig med besparelserne i omstillingsplanen tillægges et ansættelses- og forbrugsstop. Det er ikke holdbart i forhold til, at vi arbejder med samfundets mest udsatte børn og familier – hvis vi ikke griber dem, hvem gør så?

Tillidsrepræsentanterne for socialrådgiverne på Familiecentret
Saiqa Nooreen
Christina Søndergaard
Sussi Rafn
Bettina Staberg Simonsen
Majken Holmegaard