Jeg skriver dette høringssvar, fordi jeg er stærkt bekymret for konsekvenserne af forslag 4.23 og 4.24, hvor botilbuddenes køkkener helt eller delvist erstattes af ekstern madservice, og køkkenpersonalet reduceres.
Måltiderne er et centralt omdrejningspunkt i borgernes hverdag og bidrager til trivsel, fællesskab og struktur. Når maden ikke længere tilberedes i huset, forsvinder den hjemlige atmosfære og den sanselige oplevelse af dufte, lyde og nærvær. Samtidig mister flere borgere muligheden for at deltage i madlavningen – en vigtig pædagogisk aktivitet og meningsfuld beskæftigelse.
Jeg undres og mangler en forklaring på, at forslaget genfremsættes, efter at rådmanden kort før valget tog det af bordet med begrundelsen, at ”hun ikke var klar over konsekvenserne”. Hvor er forvaltningen konkret blevet klogere siden da, og hvilke nye indsigter eller analyser ligger nu til grund for at genoptage forslaget?
Forslagene betyder også en betydelig økonomisk belastning for borgerne. Omstillingsplanen beskriver, at omlægningen kan øge borgernes kostudgifter (angivet som 1.000–1.700 kr. pr. måned afhængig af valg), og at madservice er estimeret til 3.540 kr. pr. måned. Samtidig fremgår det, at beboere og pårørende ikke kan vælge at beholde køkkenmedarbejdere ved egenbetaling, fordi man som §85-modtager ikke må betale personaleudgifter til madproduktion.
Derudover er der borgere, som har behov for specialkost. For dem handler det ikke kun om smag og præferencer, men om helbred og tryghed. Jeg finder det ikke værdigt, hvis mennesker med særlige behov ender med at skulle leve af standardiseret, opvarmet ”plastikmad” resten af livet, fordi maden flyttes væk fra hjemmet og reduceres til logistik.
For familier / bofællesskaber er køkkenet ikke “bare mad”. Min søn trives og udvikler sig gennem konkrete opgaver i køkkenet. Han får ros, vokser med opgaven og oplever mestring. En omlægning risikerer at fjerne en af de få meningsfulde aktiviteter, der fungerer for ham.
Samtidig rammes jeg også af, at der skæres i ferie og aktiviteter for min søn. Når der både skæres i ferietilbud/udflugter og i aktiviteter/ledsagelse, bliver hverdagen samlet set fattigere og mere isolerende for ham – og måltidet og fællesskabet omkring det bliver endnu vigtigere som fast holdepunkt.
Jeg anmoder derfor Byrådet om:
• at forslag 4.23 og 4.24 tages af bordet eller ændres, så botilbud hvor køkkenet har en tydelig kostmæssig, pædagogisk og social funktion, undtages.
• at der redegøres for, hvordan kommunen vil undgå, at borgernes privatøkonomi belastes indgribende, når kostudgifterne stiger.
• at de samtidige reduktioner forslag 4.19 og 4.20 i ferie samt aktiviteter/ledsagelse genovervejes, fordi den samlede effekt for min søn både helbredsmæssigt og socialt er meget indgribende.
• at beboere, pårørende, medarbejdere og ikke mindst pårørenderåd inddrages reelt i den videre proces.
Ethvert samfund skal bedømmes på, hvordan de behandler de svageste. Hvordan vil I bedømmes?