Kilebo er et bosted for voksne med en autisme diagnose og udviklingshæmning. Nogle af borgerne har flere udfordringer i form af f.eks. ADHD og epilepsi. Borgerne er i alderen 29-69. Borgerne har et varigt støttebehov både i forhold til at tilberede og spise mad, men også i at spise sundhedsmæssigt forsvarligt og i at tage vare på deres egenomsorg.
Personalet, som består af både pædagogisk og sundhedsfagligt uddannede, ser flere risikofaktorer.

De sundhedsmæssige risici:
- Ved at maden bliver planlagt og forberedt af køkkenpersonale tilbydes borgerne altid et varieret måltid, der følger kostrådene. Der er en kostplan for hver uge med varieret retter. Hvis borgerne selv skal købe mad udefra, kan der være borgere der bliver meget ensporet i deres kost. Dette pga. af deres autisme hvor de vil vælge det samme, men også fordi flere ikke vil kunne forstå konsekvensen af ensporet kost.
- Der er en bekymring om at nogle borgere vil blive overvægtige som følge af uhensigtsmæssig kost og der er bekymring om borgere der vil tabe sig, fordi de vil mangle forberedelse af maden – altså duften og synes af hjemmelavet mad. Vores borgere har forskellige behov, som vores køkkenpersonale kan tage hensyn til.
- Borgerne på Kilebo kan kun vælge ”Det danske madhus”, som leverer til plejehjem. Der kan derfor formodes, at maden er lavet til ældre mennesker, som ofte har brug for noget mere energitæt kost.
- Der er flere borgere med specielle behov, såsom borgere med diabetes og borgere med laktoseintolerance. Her bruger personalet flittigt køkkenpersonale til sparring og vejledning, da hun har stor viden inden for specialkost og om hvordan specialkost kan tilberedes uden afsavn.

De sociale aspekter:
- Køkkenpersonale forbereder aftensmad, som så tilberedes færdigt i de forskellige huses køkkener. Køkkenet bliver derfor et centralt midtpunkt om aftenen. Der er borgere der hjælper til med tilberedning og der er borgere der blot er der for hyggens skyld og duften af mad.
- Grundet borgernes autisme oplever de ikke mange sociale sammenhænge og det fælles måltid vil også være passé, da deres mad vil være tilberedt på forskellige tidspunkter og foliebakker ikke appellere til særligt meget hygge.
- På Kilebo har madplanen, som hænges op hver uge med billeder af retterne, stor betydning. Der bliver talt meget om hvad man glæder sig til og det er generelt vigtigt for borgerne at have forudsigeligheden i hvad de skal spise den følgende uge. Hvis borgerne hver især har deres egen madplan vil dette ikke i samme grad være et samtaleemne.


Det praktiske:
- Hvordan skal det foregå? Det er ikke alle borgere der har køkken i lejligheden og ingen har en mikrobølgeovn. Dvs. at der skal varmes mad til seks borgere i en mikrobølgeovn. Der er en bekymring om en masse pædagogtid der går fra borgerne, når foliebakker skal håndteres. Vel at bemærke pædagogtid der ikke er sammen med borgerne.
- Hvordan skal borgerne vælge mad? De er de ikke i stand til selv, så igen vil der gå pædagogtid fra borgerne.

Personalet på Kilebo ser fjernelse af køkkenfunktionen, som en voldsom forringelse for borgernes hverdag og stor risiko for deres sundhed.

På vegne af personalet på Kilebo,
Eva Hjuler, sygeplejerske på Kilebo