Høringssvar på vegne af Klynge Syd, Familiecenteret, Relationel velfærd
Team Rundhøj, Holme/Skåde og Kragelund

Vores situation det seneste år
Klynge Syd har nu været etableret i ét år. Perioden har været præget af betydelig medarbejderudskiftning, og den nuværende medarbejdergruppe faldt først endeligt på plads den 5. januar 2026. Teamet består i dag af ni medarbejdere, hvoraf fire er tiltrådt inden for det seneste år.
På trods af denne ustabilitet har vi arbejdet målrettet på at etablere tværfaglige arbejdsgange og faste makkerskaber. Disse strukturer har styrket kontinuiteten i sagsarbejdet, sikret hurtigere adgang til relevant støtte og i flere tilfælde gjort det muligt at forebygge mere omfattende og indgribende indsatser senere i forløbet.
Det lovgrundlag vi arbejder ud fra
Vores praksis er forankret i Barnets Lov, som forpligter kommunen til at sikre tidlige, helhedsorienterede og koordinerede indsatser.
Særligt § 2, stk. 3, § 10, stk. 2 og § 32, stk. 3 understreger, at barnet skal have rettidig støtte i sit nære miljø, og at kommunen skal vælge den indsats, der bedst imødekommer barnets behov.
De rammer, der tegner sig i den fremlagte omstillingsplan, giver anledning til alvorlig bekymring. Vi vurderer, at de kan forringe kommunens mulighed for i praksis at efterleve lovens krav om tidlig indsats og sammenhængende støtte til børn og familier.

Det vi ser hos børn og familier
Vi oplever i øjeblikket en markant stigning i sager om skolevægring samt i ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste.
Forskning viser, at skolevægring typisk udvikler sig gradvist og kræver en tidlig, systematisk og tværfaglig indsats. Samtidig viser både forskning og praksiserfaring, at det ofte tager væsentligt længere tid at afhjælpe skolevægring, end det tager at udvikle den.
Vores erfaring er, at tidlige pædagogiske og tværfaglige indsatser både styrker børnenes trivsel og reducerer behovet for længerevarende og mere indgribende støtteforløb.

Børn i komplekse familiesituationer
Vi ser samtidig et stigende antal børn, der mistrives som følge af komplekse familieforhold.
Flere børn påvirkes i dag af konfliktfyldte samlivsbrud, højt konfliktniveau mellem forældre, vold i hjemmet eller forældre, der har vanskeligt ved at varetage deres omsorgsopgave.
Disse forhold skaber uforudsigelige og belastende hverdagsvilkår for barnet og øger behovet for tidlig, stabil og helhedsorienteret støtte.

Når hjælpen kommer for sent
Når vi ikke har mulighed for at handle tidligt, ser vi tydelige konsekvenser for både børn og forældre.
Børn reagerer hurtigt på ustabilitet, ventetid og manglende kontinuitet. Vi oplever forværring i trivsel, øget skolefravær og større utryghed, når indsatserne forsinkes. Samtidig bliver forældrene mere belastede, og udfordringer, der kunne være håndteret tidligt, udvikler sig til problemer, der kræver mere omfattende og langvarige forløb.
Dette er belastende for familierne og strider samtidig mod intentionerne i Barnets Lov, hvor netop den tidlige indsats er et centralt princip.

Konsekvenser for organisation og medarbejdere
Besparelser og reduktioner i medarbejderressourcer – særligt i udførerleddet – medfører et tab af specialiseret viden, lokalt kendskab og kontinuitet i arbejdet med børn og familier. Denne viden er central for et kvalificeret myndighedsarbejde og for at kunne iværksætte indsatser, der reelt matcher barnets behov. Når kapaciteten reduceres, svækkes mulighederne for tidlig og sammenhængende støtte, hvilket på sigt kan føre til mere indgribende og omkostningstunge forløb.
Samtidig øges arbejdspresset på de tilbageværende medarbejdere, som skal håndtere flere og mere komplekse sager samt en omfattende dokumentationsopgave. Det er vanskeligt at forene med ambitionen om nærhed og tidlig indsats og kan føre til både faglig belastning og oplevelse af meningstab, når medarbejdere ikke har mulighed for at levere den indsats, de fagligt ved er nødvendig.
Hvis omstillingsplanen samtidig indebærer fortsat ansættelsesstop og yderligere reduktioner i medarbejderressourcer, vil presset øges yderligere. Det medfører risiko for stresssygemeldinger, medarbejderflugt og et forringet serviceniveau for børn og familier. Samtidig kan det svække det tværfaglige samarbejde i distrikterne med blandt andet skoler og daginstitutioner, som netop er en central forudsætning for tidlig og forebyggende indsats.

Arbejdets formål og faglige forudsætninger
Når vi går på arbejde hver dag, er det med et klart formål: at skabe positive forandringer i familiernes liv og bidrage til, at børn og unge får bedre muligheder for trivsel og udvikling.
For at kunne understøtte denne proces kræver arbejdet mulighed for tidlig forebyggelse, psykologisk tryghed i organisationen og et stabilt fagligt bagland.
Disse forudsætninger har allerede været udfordret siden implementeringen af relationel velfærd. Hvis de foreslåede ændringer i omstillingsplanen gennemføres, er der en væsentlig bekymring for, at konsekvenserne vil sætte dybe spor – både for medarbejderne, for børnene og på længere sigt også økonomisk for kommunen.

Vores samlede vurdering
De nuværende og planlagte organisatoriske ændringer vurderes samlet set at gøre det vanskeligt at opretholde en praksis, der lever op til Barnets Lovs krav om tidlige, koordinerede og helhedsorienterede indsatser.
Vi ser en reel risiko for forringet faglig kvalitet, øget ulighed i sagsbehandlingen og negative konsekvenser for både børn, familier og medarbejdere.
Hvis kommunen fortsat skal kunne levere en lovmedholdelig, bæredygtig og fagligt forsvarlig indsats, forudsætter det stabile organisatoriske rammer, tilstrækkelig faglig kapacitet og mulighed for fortsat at prioritere tidlige og sammenhængende indsatser.