Afgivet af foreningen Sabaah Aarhus

Sabaah Aarhus takker for muligheden for at afgive høringssvar til den fremlagte omstillingsplan.

Vi anerkender, at Aarhus Kommune står overfor betydelige økonomiske udfordringer på social- og beskæftigelsesområdet. Samtidig ønsker vi at fremhæve, at forebyggende og civilsamfundsbaserede indsatser kan reducere behovet for langt dyrere specialiserede tilbud på længere sigt.

Civilsamfundets forebyggende rolle med konkrete tal:
Sabaah Aarhus er en frivillig- og fagligt baseret organisation, der støtter minoritetsetniske LGBT+-unge og voksne i Aarhus. Vi arbejder med mennesker, der ofte befinder sig i krydspres mellem religion, familieforventninger og seksualitet, og som oplever social kontrol, diskrimination og æresrelaterede konflikter. Vores arbejde giver trygge fællesskaber, rådgivning, netværk, vidensdeling og politisk dialog. Formålet er at styrke trivsel, forebygge psykisk mistrivsel og skabe inkluderende netværk, hvor det er muligt at være hele sig selv uden frygt for stigmatisering eller trusler.

Vores erfaringer understøttes af data fra Als Research (2023):
• 55 % oplever diskrimination
• 45 % oplever dobbeltdiskrimination
• 44 % er i risiko for depression
• 34 % har haft selvmordstanker det seneste år
• 33 % oplever alvorlig ensomhed
• 27 % har haft behov for et andet sted at bo

Hvert tal repræsenterer ét menneske, bag statistikken er konkrete individer, som har brug for støtte og trygge fællesskaber.

Vores interne erfaring viser, at deltagelse i Sabaah kan være afgørende for trivsel og forebygge behov for dyre specialiserede tilbud på fx psykiatri-, hjemløse- eller socialområdet. Vores tilbud omfatter nærvær, rådgivning, fællesskab, vidensdeling og politisk dialog.

En personlig fortælling (anonymiseret).
En af vores brugere beskriver sin situation således:
” Jeg har gået i mange år af mit liv og troet at jeg var den eneste, der var både homoseksuel, araber og muslim. Det var meget ensomt og jeg følte at der var noget helt grundlæggende galt med mig - at jeg var forkert. Jeg holdt det hemmeligt i mange år og bar på skammen alene. Da jeg ikke længere kunne gå med det alene og det altomsluttende i mit liv, fortalte jeg det til mine forældre. Min far havde en voldsom reaktion - sagde at det var noget jeg var blevet påvirket til at den vestlige verden, at det var en sygdom og en test fra Gud som jeg skulle modstå. Jeg fik at vide, at jeg aldrig måtte dele det med nogen, ej heller mine søskende, da han mente at der ellers aldrig var nogen der havde lyst til at blive gift med dem. Hvis jeg delte det med nogen, ville han blive nødt til at slå mig ihjel for at beskytte af familiens omdømme. Han straffede min mor, hvis jeg sagde ham imod eller forsøgte at diskutere det - det var sådan han kunne have kontrol over mig.
Jeg gik derfor med det alene igen i flere år efterfølgende. Jeg var dybt deprimeret og jeg kunne ikke se meningen med livet. Det var her hvor jeg havde allermest brug for hjælp, at jeg fandt Sabaah. Her mødte jeg mennesker som mig selv - andre minoritetsetniske LGBT+ personer. Uanset hvilken religion eller etnicitet de havde, kunne flere relatere til de udfordringer jeg selv gik igennem. Endelig havde jeg nogen, jeg kunne spejle mig i og nogen at tale med om alt det svære. Jeg følte mig for første gang forstået og tryg ved at være mig selv - for her kunne jeg være HELE mig uden kompromisser. Her kunne jeg sænke skuldrene, lufte ud, få støtte og være omkring omsorgsfulde, sjove og skønne mennesker - Sabaah blev hurtigt til min anden familie.
Man skal ikke underkende et stærkt netværk. Det har givet mig mere mod på at tage svære kampe, fordi jeg vidste at jeg havde nogen til at gribe mig. Det gav mig lyst og overskud til at være der for mig selv og til at være der for andre. Jeg blev derfor også frivillig i Sabaah og senere medarbejder - for at kunne give noget tilbage.
I dag lever jeg et roligt liv sammen med min partner og hjælper mennesker. Min far truer med, at hvis jeg nogensinde gifter mig med min partner, så slår han enten sig selv ihjel eller hele familien. Men selvom jeg stadig har problemer med min familie, så er jeg meget stærkere i dag til at hele min verden ikke bryder sammen pga det. Sabaah var der for mig, da jeg havde allermest brug for det og jeg ved ikke hvor jeg havde været i dag, hvis Sabaah ikke havde eksisteret.”

Risici ved besparelser
Besparelser på civilsamfundsbaserede forebyggende tilbud som Sabaah kan have disse risici:
• Øgede behov for specialiserede indsatser: Uden tidlig og forebyggende støtte risikerer flere borgere at udvikle komplekse psykiske eller sociale udfordringer, som kræver dyre og omfattende foranstaltninger.
• Forværret psykisk mistrivsel: Mangel på trygge fællesskaber kan føre til øget ensomhed, depression og følelsen af isolation blandt minoritetsetniske LGBT+-unge og voksne.
• Tab af forebyggende effekt: Lavtærskeltilbud som Sabaah hjælper med at håndtere udfordringer tidligt. Uden disse tilbud risikerer flere, at små udfordringer vokser til akutte sociale eller psykiske problemer.
• Forstærket social kontrol og æresrelaterede konflikter: Mange minoritetsetniske LGBT+-personer lever under pres fra familier eller netværk, hvor afvigelse fra normer kan medføre trusler, kontrol eller isolation. Besparelser kan reducere muligheden for sikre rum og støtte, hvilket kan forværre disse situationer.
• Marginalisering og stigmatisering: Mangel på inkluderende tilbud kan føre til, at unge og voksne skjuler deres identitet, isolerer sig eller udsættes for vold og psykisk pres, hvilket har konsekvenser for deres trivsel, uddannelse og deltagelse i samfundslivet.

Afsluttende bemærkning
Sabaah Aarhus står gerne til rådighed for dialog om, hvordan kommunen kan sikre både økonomisk ansvarlighed og social bæredygtighed. Vi håber, at civilsamfundet ses som en vigtig ressource i arbejdet med at skabe forebyggende og inkluderende tilbud.

Med venlig hilsen
Sabaah Aarhus
Kilde: Als Research, "Nydanske LGBT+ personers levevilkår og støttebehov" (2023)