Spring til hovedindhold

Høringssvar

Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet

Bevar de splittergale - deres værdi rækker langt ud over orkestermedlemmerne.

Kære Aarhus Kommune

Jeg skriver som borger i Aarhus og som en der fik en ADHD diagnose så sent som i går, samt er førtidspensionist. Jeg er ikke medlem af orkesteret, men.

Som nydiagnosticeret adhd’er føler jeg stor trøst i den afstigmatisering de splittergale bidrager med. Jeg tror på, at neurodivergente mennesker og andre folk som falder lidt uden for samfundets normer, har rigtig meget at bidrage med i denne verden generelt. Men det kan vi kun, hvis ikke vi falder ned i huller af skam og lavt selvværd, forårsaget af at føle sig misforstået af samfundet.

De Splittergale er ikke bare underholdning. De er med til at ændre kulturen omkring psykisk sårbarhed og neurodivergens. De gør det mindre skamfuldt at være anderledes. For mennesker som mig betyder det noget helt konkret. Det gør det lettere at acceptere sig selv og føle sig værdsat - og bygge et selvværd op der kan gøre en til en produktiv del af samfundet.

Jeg drømmer selv om en dag at kunne frasige mig min førtidspension, fordi jeg kan klare mig selv igen. Uden de splittergale, er det mindre sandsynligt. Selvom jeg kun står på sidelinjen og måske køber et af deres badges hvor der står “jeg er splittergal” - som noget man kan være stolt af!

Hvis I sparer De Splittergale væk, sparer I ikke bare et orkester væk. I sparer en vigtig stemme for afstigmatisering, rummelighed og menneskelighed væk.

Aarhus har brug for kultur, der gør byen varmere, modigere og mere rummelig.

Jeg synes deres manifest siger det HELT genialt, så det er vedhæftet her:
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Anna Hinrichsen

Indsendt

20/03/2026 15:52

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS8446088

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Beskæftigelse Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1403

Kontakt

Jan Gehlert

Telefonnummer: 41 85 87 16