Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet
GALLO SKOLEN - og alle de andre!
Kære politikere i Aarhus Byråd!
Som underviser på Gallo Skolen har jeg fortalt jer om vores uvurderlige, kreative skole for psykisk syge og psykisk sårbare, og om hvorfor den ikke må lukkes!
Jeg vil også fortælle jer, at hvis I lukker Gallo Skolen, vil 38 års hårdt arbejde og al den opsparede erfaring blive kasseret.
Det er uerstatteligt!
Og jeg vil fortælle jer, at Aarhus er et helt specielt sted.
Jeg kender psykisk syge i Vest Jylland og i København, som ikke har de muligheder, vi har her.
Demonstrationen på Rådhuspladsen onsdag d. 12 marts var en rørende - og oprørende! - oplevelse.
En kortsigtet økonomisk besparelse vil tilintetgøre det helt unikke tæppe af hjælpende og livgivende steder, som Aarhus kan tilbyde.
I skulle hellere være stolte af, hvad vi kan i Aarhus, og hvad andre byer kan lære af os.
Og jeg vil gerne stadigvæk kunne være stolt over, at Aarhus er min by!
Download høringssvar som pdf