Da jeg kom til Dalgasskolen var jeg i dyb depression og havde udviklet så meget social angst, at det var svært for mig, at forestille mig at jeg på nogen som helst måde ville kunne blive i stand til at tale med mennesker igen og indgå i sociale relationer. I løbet af kort tid blev jeg i stand til at have noget der lignede en hverdag og jeg fik mere og mere mod på at komme ud i verden.
Da jeg stoppede på skolen var jeg blevet så robust og klar til at tage styring over mit liv igen, at jeg turde tro på mine drømme om at få et meningsfyldt arbejdsliv. Jeg søgte virksomhedspraktik i en blomsterbutik og fandt langsomt rytmen igen og nu er jeg blevet tildelt fleksjob og lever af at sælge blomster i gågaden.
Hvis ikke jeg havde haft et tilbud (Dalgasskolen) til at vise mig at jeg kunne være en del af verden, havde jeg formentlig ikke været i live i dag, så jeg mener virkelig at det er det helt forkerte sted at spare. Det kan kun blive dyrere på sigt og psykiatrien er hårdt nok spændt for i forvejen. Det er skamfuldt og det er pinligt for Aarhus kommune at de borgere der har allermest brug for hjælp overlades til sig selv.