Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet
Bekymring for konsekvensen for nedskæringer med en overophedet psykiatri
Kære politikere i Århus
Jeg skriver for at udtrykke min bekymring for diverse besparelser på socialområdet samt hos diverse frivillige organisationer. Jeg har selv kæmpet meget med mit eget mentale helbred, og jeg har selv benyttet tilbud som fx Headspace, når der har været for lang ventetid til tilbud enten kommunalt eller regionalt. Det har jeg fået stor glæde af.
I snakker om at lukke næsten 30 frivillige organisationer i Århus heriblandt, Headspace, SIND rådgivning, Trivsels alliancen for børn og unge, Kvindehuset og mange flere. Det er en stor bekymring hos mig, da der var i 2025 var en gennemsnitlig ventetid for børn og unge at komme til undersøgelse og 9 måneders ventetid til at få behandling i psykiatrien. I 2025 var der en ventetid på 26 uger på landsplan for at unge mellem 18-24 komme til en normal psykolog for angst og depression. Så selvom der sidste år blev lavet et tiltag til at unge i dag har ret til psykologbehandling inden for 30 dage, så er der stadig massere belæg på hvor mange unge som har brug for hjælp og at der er brug for andre alternativer som frivillig organisationer i en overophedet psykiatri i regionerne.
Derfor mener jeg at det er nødvendigt at beholde diverse frivillig tilbud til unge, som kan give unge et sted at søge hen for ikke at få det værre imens de evt. venter på en psykolog tid, og generelt bare at kunne komme et sted hen, hvor man kan blive en del af et fællesskab, få en pause og have en tryg base. Plexus er fx en frivillig organisation, som hjælper ensomme unge mellem 18-35 år. I 2024 lavede Omnibus en artikel om at hver 7. studerende på Aarhus Universitet er ensomme. Så selvom der er mange forskellige tiltag til unge, kan det have en ENORM værdi for unge at have forskellige muligheder for at kunne finde det fællesskab som passer til dem.
Dernæst er der tale om reduktion på døgn og støtte ophold i center for specialpædagogiske børnetilbud (4.8). Dette er noget som kan have stor påvirkning på mange familier, især familier som allerede er belastet i forvejen. Derefter vil i gerne reducere udgifter til ‘’Åben Dialog’’, som er et tilbud til folk med med psykisk sygdom, hjemløshed, social udsathed og borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Mange har traumer og svækkede netværk (1.10). I selve omstillingsplanen nævner i selv de negative følgevirkninger dette vil have på de forskellige borgere som benytter sig af tilbuddet.
Det får mig til undre mig og blive bekymret over hvilken hjælp disse borgere så skal modtage, hvis der er færre borgere som kan modtage denne hjælp. Der står beskrevet, ‘’Erfaringer fra udlandet, Danmark og Aarhus viser, at Åben Dialog hjælper borgere til mere stabilitet og mindsker behovet for indgribende indsatser som længerevarende ophold på bosteder og indlæggelser’’. Da der, som sagt er meget tryk på psykiatrien i regionerne, kan jeg frygte at dette tiltag om besparelse på dette område kun vil medføre en endnu større overbelastning i psykiatrien i regioerne. Jeg mener at kommen også har et ansvar for at sikre borgere, som af den ene eller anden grund har brug for ekstra støtte til at kunne få et bedre liv/tilværelse, at de har ret til at få de varme hænder fra kommunen.
Kilder:
Lovede hurtigere hjælp: Men nu bliver endnu færre børn udredt til tiden | TV2 Østjylland
Ny rettighed på vej: Unge skal have psykologhjælp inden 30 dage – eller frit valg til privat behandling - Artikel fra medicintidsskriftet.dk
Hver syvende studerende på Aarhus Universitet føler sig ensom - artikel fra omnibus.au
Selve teksten er også vedhæftet som pdf
Download høringssvar som pdf