Kære byråd
Når jeg ser på det samlede katalog i har fremlagt for en omstillingsplan, slår det mig hvor mange som bliver ramt. Hvor mange ”små” beløb - som hver især gør en verden til forskel for vores måske svageste og mest udsatte borgere – i har brug for at samle sammen for at få ”regnearket” til at gå i nul.
Jeg deltog sammen med enkelte beboere fra min arbejdsplads, i demonstrationen på Rådhuspladsen i onsdags d. 18. marts. Og det slog mig lige præcist onsdag, at jeg aldrig har oplevet en demonstration hvor det var erhvervsforeningerne, Aros eller fodboldklubben som havde brug for at stå med bannere på Rådhuspladsen for at argumentere for deres overlevelse.
Jeg har stået der før. Jeg har stået der før med de samme mennesker, Det er faktisk nærmest de samme mennesker jeg står der sammen med hver gang!
Kan i der sidder i byrådet svare mig, hvordan det kan være?
Hvorfor skal de samme mennesker, som i forvejen er presset på ressourcer menneskeligt, mentalt og ift netværk – hver gang mobilisere sig selv og deres netværk og bruge kræfter på høringssvar og demonstrationer og forsøge at råbe politikerne op, frem for bare at ”få lov at være og sameksistere i verden”?
Det går i min optik helt galt, når i har haft nedlægning af bostedernes køkkendrift oppe og vende lige før kommunalvalget. Personale og ledelse på botilbud, pårørende og borgere argumenterede for hvorfor det var en dårlig idé. Byrådet tog argumenterne til efterretning og skånede køkkendriften, og så har i været så – oprigtigt talt – uartige at sætte emnet på dagsordenen igen, og vi skal endnu engang forklare hvorfor det er én af verdens dårligste idéer, hvis man gerne vil tænke lidt mere end et til to år frem – hvor konsekvenserne begynder at indfinde sig?
JA, jeg er socialpædagog og dybt engageret i mit arbejde og ser på nærmeste hold hvad besparelser betyder for kvaliteten af det arbejde og den indsats vi overordnet kan tilbyde vores borgere og deres hele liv.
Jeg får en oplevelse af at alle de mest udsatte bliver spillet ud mod hinanden. Så kan jeg argumentere for lige de områder at sparekataloget, som berører mig og borgernes liv og mit arbejds-ditto. Men kan kun svært pege på, hvem af de andre berørte parter man godt kunne spare, hævet over mig selv og min egen praksis.
Se på HVOR mange som faktisk dukkede op på Rådhuspladsen onsdag, til trods for at rigtig mange af dem som jeres planlagte besparelser rammer, ikke selv er i stand til at møde op- eller formulere deres sag og hvilken betydning det vil have.
Jeg orker næsten ikke at argumentere igen igen igen, for hvad det betyder, at beboerne og personalet på vores bo- og aktivitetstilbud, får en god, nærende, sund og varieret kost. Vores ”køkkendamer” tager ikke kun hensyn til allergier, med eller uden gris eller vegetar; de er også det personale som vores beboere altid ved hvor de kan finde. Dem som de kan betro noget de ikke ønsker at snakke med det andet personale om; de andre som fortæller dem hvad de ”skal eller bør”.
Jeg selv er lykkeligt gift, men bor ikke sammen med min hustru. Jeg er meget i tvivl om hvor meget salat og grønt jeg ville få, hvis jeg selv skal lave madpakke og beboerne får mad fra et centralt køkken – og vi sidder der og har mistet oplevelsen af at spise sammen. Hvorfor tager man ud ”i byen” og spiser sammen? Hvorfor mødes man ikke bare med hver sin madpakke?
Er det en luksus at forvente at min arbejdsplads skal hjælpe mig til en bedre kost? Ja, men det er nu ganske smart af kommunen at passe på deres medarbejdere bedst muligt. Kost er helt centralt og grundlæggende for livskvaliteten og sundheden i alle menneskers liv.
Hvis vi fører vores køkkenpersonale medfører det mange utilsigtede negative effekter:
Det vil primært give et større madspild. Vores køkkendamer er voldsomt gode til at lave fx dage med rester – og den gode mad lavet fra bunden egner sig til genopvarmning, i modsætning til færdiglavet mad udefra.
Duften af mad som tilberedes, er med til at skabe oplevelsen af ”hjem”. Flere af vores beboere er meget i deres ”nu” og har svært ved at møde regelmæssigt til måltider. De mindes om- og snakker med køkkenpersonalet. Køkkenpersonalet opsnapper også bud på retter eller typer af mad man kan servere for at imødekomme beboernes smag. Køkkenpersonalet ved beboerne altid hvor de har, og bruger dem også som de der eksterne ører, når man ikke ønsker at snakke med ”pædagogerne”.
Alle os som er stand til at læse lange høringssvar, og ta' beslutninger om hvordan pengene skal fordeles og hvad som giver bedst mening, vi har alle den luksus, at vi hver dag kan beslutte hvad vi ønsker at spise. Vil vi købe noget færdigt eller halvfærdigt, eller vil vi finde glæden i at lave noget fra bunden lavet af gode råvarer?
Forestil dig at du hver dag resten af dit liv, får noget udleveret andre har besluttet – og aldrig lavet friskt lige til dig i dag.
Forestil dig så at de 5 feriedage - du siger nej nej jeg har 5 – 6 ugers ferie, og jeg gentager: du har 5 feriedage med ledsagelse om året. Forestil dig at de blive reduceret til 2!!!
Hvor vil du – kære almindelige byråds-borger gerne på ferie til næste år? Du har 2 døgn og så kan du frit vælge alt efter hvad du kan betale, men lad være med at spare op til operahuset i Sydney, for det kan du ikke nå med 2 dages ferie om året,
Sagt på Østjydsk – det er sgu' ikke i orden. Nålen hænger og dingler slapt på det moralske og etiske kompas.
Man er på kommunalt plan meeeget forhippede på grøn Omstilling. Og jeg kan faktisk heller ikke tænke på noget vigtigere end vores klima og miljø og stemmer formodentligt på Alternativet til FV af samme årsag.
Men grøn tankevirksomhed og praksis er også at optimalt udnytte de ressourcer vi har fået produceret. Vi har på institutionen hvor jeg arbejder til lille kørekort; én elbus, én dielselbus og én diesel ladbil.
Man ønsker at vi i år skal udskifte begge dieselbiler, selvom de uden problemer kan køre godt 5 år endnu. Det er skørt og sort klima-regnskab. Hvis vi kan køre vores dieselbiler til det punkt, hvor det ikke længere giver mening at reparere, vil de elbiler som skal erstatte dem, være meget billigere. De falder i pris for hvert år og teknologien bliver bedre. Udgiften til 2 nye biler kan betale begge vores helt vildt eminente højtelskede køkkendamer i hvert fald 1½ år endnu.
I har et økonomisk råderum. Der er faktisk en kassebeholdning. I behøver ikke at gennemføre denne plan.
I har fået ca. 1350 høringssvar her 4 timer før deadline. Det er usædvanligt mange.
Giv os den omsorg at lytte til os.
Ta' pengene i råderummet og aflys denne omstillingsplan.
Hvis i tør stå på mål for at gøre det, garanterer jeg at jeres kommunekasse nok bliver mere slunken, men jeres ”goodwill-konto” hos jeres vælgere og borgere ville sprænge loftet.