Høringssvar vedr. forslag 4.23 og 4.24 – Tilpasning og udvidet tilpasning af køkkendrift i Voksne, Job og Handicap (Tingagergården)

Som samlet personalegruppe på Tingagergården ønsker vi hermed at afgive høringssvar vedrørende de fremsatte forslag 4.23 og 4.24 om ændringer i køkkendriften.
Det er vores klare vurdering, at de foreslåede ændringer vil få vidtrækkende og negative konsekvenser for en sårbar borgergruppe, såfremt de gennemføres.
Vi finder det derfor nødvendigt at udtrykke en alvorlig og fagligt begrundet bekymring for de konsekvenser, forslagene vil have for en gruppe borgere, som i væsentlig grad vil blive berørt – både i deres dagligdag, trivsel, udviklingsmuligheder og livskvalitet.
De foreslåede ændringer i køkkendriften vurderes at få omfattende og indgribende betydning for beboernes trivsel, sundhed og adgang til ernæringsrigtig mad, økonomiske råderum samt deres muligheder for deltagelse, identitetsopbygning, social udvikling og ikke mindst livskvalitet samt selvstændighed og muligheder for aktiv deltagelse i eget hverdagsliv.

1. Konsekvenser for borgernes trivsel, ernæring og økonomi
Forslagene indebærer en væsentlig og markant ændring i vores beboers adgang til daglig sund ernæring, der bygger på en varieret kost samt en betydelig stigning i deres månedlige udgifter til kost.
En betydelig del af beboergruppen har ikke forudsætninger for selvstændigt at planlægge, indkøbe og tilberede måltider. Konsekvensen for disse beboere vil i praksis være øget afhængighed af fastfood, takeaway og færdigretter.
Dette medfører en konkret og dokumenterbar risiko for:

• forringet ernæringstilstand
• forringet fysisk og mental sundhed
• forværring af eksisterende problematikker
• økonomisk ubalance
• generel øget mistrivsel

Derudover ses i vores borgergruppe en væsentlig andel af borgere med autisme og/eller sensoriske udfordringer, hvor madens konsistens, udseende, lugt og sammensætning har afgørende betydning for, om maden overhovedet kan indtages. For disse beboere er det en forudsætning, at maden er genkendelig, overskuelig og skabt i en ramme, hvor der er tillid til både råvarer og tilberedning.
I praksis betyder dette, at retter med blandede komponenter, ukendt indhold eller uigennemsigtig tilberedning ofte fravælges. Tilliden til maden er tæt knyttet til relationen til det kendte køkkenpersonale, som kan forklare, tilpasse og imødekomme individuelle behov. Denne mulighed bortfalder ved ekstern madproduktion, hvilket medfører en reel og væsentlig risiko for, at flere beboere helt eller delvist fravælger måltider. Dette kan få direkte konsekvenser for både ernæringstilstand, trivsel og sundhed.
For flere af vores beboere vil en stigning i kostudgifter til op mod 3.540 kr. månedligt være potentielt uoverskuelig - urealistisk at håndtere og det vil få direkte indgribende konsekvenser for deres samlede livssituation. Dette risikerer at skabe yderligere social ulighed og marginalisering.

2. Tab af pædagogiske udviklingsrum og meningsfuld beskæftigelse
Køkkenet er for en række af vores beboere ikke blot en driftsfunktion, men et centralt og væsentligt pædagogisk lærings- og udviklingsrum. Køkkenet er et sted, hvor de reelt kan indgå i en meningsfuld aktivitet. Beboere, som ikke trives i andre beskæftigelsestilbud, finder en plads og indgår i køkkenet som et alternativt tilbud, hvor de opnår erfaring med ansvar, deltagelse og fællesskab.
Vi ser i praksis, at deltagelse i køkkenaktiviteter bidrager direkte til at styrke:

• selvværd og oplevelsen af at have værdi
• identitetsdannelse
• udvikling af sociale kompetencer
• struktur og mestring af hverdagsliv

At reducere eller fjerne køkkenfunktionen vil derfor:

• fratage beboerne et vigtigt og ofte sidste tilgængelige – uofficielt - beskæftigelsestilbud
• øge risikoen for isolation, passivitet og mistrivsel
• reducere mulighederne for at arbejde med progression og udvikling i små, men afgørende skridt

For beboere i tilbud efter servicelovens § 107, hvor formålet er udvikling og progression mod øget selvstændighed, vurderes køkkenrelaterede aktiviteter desuden at udgøre et væsentligt og praksisnært udviklingsrum. Fjernelse af køkkenet som praksisnær læringsarena vil direkte modarbejde formålet ligesom det vanskeligt kan erstattes ved ekstern madservice.

Det fremgår af forslaget, at madproduktionen primært foregår i dagtimerne, hvor beboerne er i beskæftigelse. Dette er imidlertid ikke retvisende for vores samlede beboergruppe. En væsentlig del af beboerne er kun delvist tilknyttet beskæftigelse, deltager i begrænset omfang eller er slet ikke i dagtilbud. For disse beboere udgør køkkenet i dagtimerne et centralt og ofte afgørende udviklingsrum.

Forslagets præmis overser dermed en sårbar gruppe borgere, som netop profiterer af de daglige køkkenaktiviteter, og som ikke har alternative tilbud, der i samme grad understøtter deltagelse, struktur og meningsfuld beskæftigelse.

Det fremgår endvidere, at borgerne fortsat vil kunne deltage i borddækning og opvask. Dette kan efter vores faglige vurdering ikke sidestilles med eller kompensere for deltagelse i madlavning. Disse opgaver er af væsentlig mere begrænset karakter og indeholder ikke samme muligheder for læring, ansvar, mestring og udvikling af praktiske og sociale kompetencer.

En sådan reduktion af aktivitetens indhold vil derfor i praksis indebære en markant forringelse af det pædagogiske tilbud og borgernes udviklingsmuligheder.


3. Faglig bekymring: Manglende mulighed for tilsvarende støtte
Det fremgår, at støtte til madlavning i højere grad tænkes varetaget af pædagogisk personale.
Dette er efter vores vurdering ikke fagligt realistisk. Vi finder det fagligt problematisk at antage, at denne støtte kan erstatte køkkenfagligheden:

• Køkkenpersonale besidder specialiserede kompetencer inden for ernæring, planlægning, fødevarehåndtering og praktisk guidning.

Disse kompetencer kan ikke uden videre overføres til eller erstattes af pædagogiske ressourcer uden en samtidig kvalitetsforringelse. Der er derfor en reel risiko for, at beboerne i praksis ikke vil modtage den nødvendige støtte. Dette kan føre til en gradvis afvikling af færdigheder frem for vedligeholdelse og udvikling.
Samtidig vil en omlægning til færdigproduceret mad medføre en væsentlig ændring i personalets opgaveportefølje. I praksis må det forventes, at beboerne vil have behov for individuelle valg mellem flere retter, variation i måltider, skånehensyn samt tilvalg som eksempelvis desserter. Dette vil medføre et markant øget behov for koordinering, håndtering og opvarmning af individuelle måltider.

I en konkret kontekst kan dette indebære, at personalet skal håndtere og opvarme separate måltider til op mod 23 beboere, hvilket er både tidskrævende, ressourcebelastende og vil ske på bekostning af den pædagogiske kerneopgave. Denne opgave vil i praksis skulle løftes af det pædagogiske personale og vil dermed reducere tiden til kerneopgaven.

I henhold til servicelovens § 85 skal støtten netop understøtte borgerens mulighed for at udvikle og vedligeholde færdigheder i hverdagslivet. Madlavning og deltagelse i køkkenrelaterede aktiviteter udgør i den sammenhæng en central arena for denne støtte, hvorfor en reduktion af køkkendriften vurderes at kunne medføre tab af væsentlige funktionelle kompetencer hos vores beboere.
Der er derfor en reel risiko for, at:
• beboerne ikke modtager den nødvendige støtte
• færdigheder ikke vedligeholdes, men afvikles
• indsatsen reduceres fra udviklende til kompenserende

Dette er i direkte modstrid med servicelovens § 85, hvor formålet er at udvikle og vedligeholde beboernes færdigheder i hverdagslivet.

4. Servicelovens intention, socialfaglige principper og faglige værdier
Ifølge serviceloven – herunder §§ 85, 105 og 107 – skal støtten tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte borgers behov med henblik på, at:
• udvikle og vedligeholde færdigheder
• understøtte selvstændighed
• sikre en værdig og meningsfuld hverdag

Tingagergaarden er beboernes hjem, og indsatsen skal tilrettelægges med respekt for et almindeligt hverdagsliv, hvor madlavning, måltider og deltagelse i fællesskaber er en grundlæggende del af dette.

Det fælles måltid udgør herudover en central pædagogisk og social arena, hvor beboerne spejler sig i hinanden, deltager i fællesskabet og opnår erfaring med sociale normer omkring måltider. Det har en væsentlig værdi, at man samles om det samme måltid, og at der er en fælles ramme for deltagelse.
En omlægning til individuelle færdigretter vil i praksis fragmentere måltidet og reducere det fælles udgangspunkt. Dette indebærer en risiko for, at læringen i det fælles måltid – herunder deltagelse, fællesskab og sociale kompetencer – svækkes eller går tabt.

Muligheden for indflydelse på egen kost, deltagelse i madlavning og oplevelsen af hjemlighed vurderes at blive væsentligt reduceret ved omlægning til ekstern madservice.

Selvom § 83 b giver kommunen mulighed for at fastsætte serviceniveauet, ændrer det ikke på det grundlæggende princip om, at indsatsen skal være individuelt tilpasset og udviklingsunderstøttende.
Vi vurderer, at forslagene indebærer en risiko for:

• standardisering frem for individuel tilpasning
• reduceret fokus på rehabilitering, udvikling og selvstændighed
• svækkelse af borgernes mulighed for aktiv deltagelse i eget liv
• øger risikoen for institutionalisering frem for inklusion

Dette strider imod både lovens intention og de socialfaglige kerneværdier om selvbestemmelse, værdighed og inklusion.

5. Uforholdsmæssig besparelse set i forhold til konsekvenser
Det fremgår af ”Omstillingsplan for socialområdet 2026”, at besparelsen udgør:

• 0,24 % (forslag 4.23)
• 0,42 % (forslag 4.24)

Set i forhold til det samlede budget på 680 mio. kr. er der således tale om en meget begrænset økonomisk gevinst.
Samtidig er det vores klare vurdering, at de afledte konsekvenser vil være omfattende og potentielt omkostningsdrivende:

• øget behov for pædagogisk støtte
• øget sundhedsrelateret belastning
• øget mistrivsel og dermed potentielt øgede udgifter på andre områder

Besparelsen fremstår derfor som kortsigtet, fagligt ubegrundet og økonomisk uhensigtsmæssig på
længere sigt.

Samlet vurdering og anbefaling
På baggrund af ovenstående er det vores samlede og entydige faglige vurdering, at forslag 4.23 og 4.24 vil medføre væsentlige negative konsekvenser for en sårbar borgergruppe samt en reel forringelse af beboerne livsvilkår og kvaliteten af den socialfaglige indsats.
Forslagene vil:

• reducere mulighederne for udvikling, deltagelse og trivsel
• indebære en faglig forringelse af indsatsen
• reducere beboernes selvstændighed og udviklingsmuligheder
• medføre tab af færdigheder, øge mistrivsel og ulighed
• svække en central del af den pædagogiske praksis

Den relativt begrænsede økonomiske besparelse står ikke mål med konsekvenserne af forslagene.

Afsluttende bemærkning
På baggrund af de beskrevne faglige, sociale og menneskelige konsekvenser kan vi som personalegruppe ikke støtte op om forslagene.
Vi anbefaler med nærværende høringssvar, at forslag 4.23 og 4.24 ikke gennemføres.

Vi anbefaler på det kraftigste, at der foretages en fornyet vurdering af forslagene med inddragelse af:

• borgerperspektivet
• pædagogiske og sundhedsfaglige konsekvenser
• langsigtede økonomiske effekter

Dette med henblik på at sikre, at indsatsen fortsat understøtter den enkelte beboer mulighed for et værdigt, aktivt og udviklende liv.

Kort opsummeret, vurderer vi, at forslagene indebærer en reel risiko for forringelse af beboernes trivsel, sundhed, selvstændighed og udviklingsmuligheder, og at de samtidig svækker kvaliteten af den socialfaglige indsats, som vi er forpligtet til at levere i henhold til serviceloven.

Det er vores klare faglige vurdering, at de foreslåede ændringer vil medføre øget mistrivsel, tab af færdigheder og forringede livsbetingelser for en sårbar borgergruppe – konsekvenser, som ikke står mål med den begrænsede økonomiske besparelse.

Vi opfordrer derfor til, at forslagene enten forkastes eller revurderes grundlæggende med afsæt i borgernes behov, lovgivningens intentioner og de langsigtede menneskelige og økonomiske konsekvenser.

En vedtagelse og implementering af de foreslåede ændringer vil efter vores vurdering være et fagligt tilbageskridt – et skridt væk fra – og ikke hen imod – en fagligt forsvarlig, værdig og udviklingsorienteret indsats – men derimod en forringelse af indsatsen for en i forvejen sårbar borgergruppe.

De foreslåede ændringer indebærer således ikke alene en driftsmæssig omlægning, men en grundlæggende forringelse af både borgernes ernæring, udviklingsmuligheder, trivsel og den samlede socialfaglige indsats. Dette er efter vores vurdering ikke foreneligt med en fagligt forsvarlig indsats over for målgruppen.