Faktisk betyder kommune helt præcist fælles hverv (fra fransk: commune og latin: communis, 'fælles', af kon- og munus 'hverv').

Det betyder at kommunen er os alle, og at kommunens opgaver er et fælles ansvar og derfor må løses i fællesskab.

Så hermed et forslag til en ny kommunal organisering, som vi i Læseforeningen gerne går i dialog med relevante aktører om. I midten som det samlende punkt mellem de seks magistrater placeres en ny fælles enhed: "Civilsamfund og medborgerskab", som alle magistrater og civilsamfund bidrager økonomisk til.

Det vil skabe mere økonomi til det sociale område uden at hæve serviceloftet, også er vi ude over at diskutere om noget er sundhed, kultur eller social indsats, for tingene hænger sammen.

Som en nylig kortlægning af civilsamfundsorganisationernes aktivitet på socialområdet, gennemført blandt 18 organisationer i Aarhus, viser, så udgør civilsamfundet en væsentlig løftestang for både sociale indsatser, finansiering og frivilligt engagement.

På overfladen ser det ud som om at organisationerne, samlet udfører sociale indsatser svarende til deres samlede driftstilskud fra Kommunen på 15,4 mio. kr.

Men det er kun toppen af isbjerget.

Under overfladen sker der meget mere:

40,2 mio. kr. tilføres socialområdet udefra
695 frivillige bidrager til indsatsen
6.249 udsatte borgere får hvert år støtte og fællesskaber
318 medarbejdere i forskellige ansættelsesformer skaber sociale indsatser

Det betyder, at et kommunalt tilskud på 15,4 mio. kr. bliver til sociale indsatser for 55,6 mio. kr. (Tal fra kortlægningen delt af Dalgasskolen, set på FB d. 15.3)

Dette billede genkender vi fra Læseforeningen. Vi er en civilsamfundsorganisation bosiddende på godsbanen med godt ti medarbejdere og 250 frivillige læseguider. Vi har ingen samarbejdsaftale med socialområdet, (modtager heller ikke §18 midler), men til trods herfor bidrager vi med læsefællesskaber for nogle af byens mest udsatte og sårbare borgere i sektorer så forskellige som psykiatri, væresteder, sundhedsområdet, samt børn & unge området og ind i det boligsociale område. Alt dette finansieres af primært private fondsmidler, men disse indsatser forudsætter, uagtet den ensidige finansiering, samarbejde med kommunale aktører for at sikre sammenhængende sociale tilbud. Og det samarbejde kan gøres meget stærkere!

Civilsamfundet fungerer altså som en løftestang, der skaber langt mere social værdi end det kommunale tilskud alene.
14 ud af de 18 organisationer der har leveret tal til kortlægningen*, står nu i Kommunens sparekatalog.

Lad os også huske på at de organisationer, der står til at miste den kommunale støtte ikke blot bidrager til løsningen af komplekse, sociale problemer, men er institutioner med historie, som har været med til og er med til at forme vores by og åbner dørene ind til medborgerskab af frivillighedens og engagementets vej. En vej som ikke skal stå i stedet for, men som må og skal kobles med de kommunale indsatser.

Lad os stå sammen. Problemet er fælles. Det er løsningen også. Lad os mødes på midten i en fælles indsats: ”civilsamfund og medborgerskab” – mindre system, mere borger – Aarhus en god by for alle!

Fordi - Kommune betyder fællesskab!