Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet
Generelle betragninger og De Splittergale
Tænk hvor mange mandetimer der er brugt på at gøre sårbare mennesker usikre og angste. Her henviser jeg til det store arbejde, der er gjort for at finde besparelser på bosteder og aktiviteter for mennesker som i forvejen ligger ned. Det tyder på at de der har arbejdet med dette, mangler fundamental viden om, hvad der har betydning for de allermest sårbare mennesker i samfundet.
Energien og arbejdskraften burde, efter min mening, bruges på at forhandle med regeringen om, at give kommunen frie tøjler til at kanalisere de penge der er i kommunekassen derhen hvor der er mest brug for dem!
Hvis I er hurtige kunne I måske nå at bringe problematikken ind i valgkampen?
For mit eget vedkommende har jeg gennem 15 år haft stor glæde af samværet og familiefølelsen i De Splittergale.
I De Splittergale har jeg gennem årene set mennesker med svære psykiske udfordringer blomstre op, når vi er ude at optræde: Pludselig står et menneske, som
er svært psykisk udfordret, der på scenen og stråler som en stjerne!
Det er det fællesskab, sang og musik kan!
I De Splittergale er diagnoserne fraværende - her er det samværet og arbejdet med en forestilling der er det vigtigste.
Et orkester som De Splittergale er helt unikt! Der findes ikke noget tilsvarende i Danmark!
Bør Aarhus ikke være stolte af det?
- Og fortsat støtte en gruppe der er kendt og værdsat langt ud over bygrænsen
Og som i den grad flytter grænser!
en forestilling
Download høringssvar som pdf