Jeg skriver som borger i Aarhus for at udtrykke stærk bekymring over **Forslag 4.10** om at afvikle SORAS samværstilbud (§104). I selve omstillings forslaget fremgår det, at afviklingen “**kan føre til øget ensomhed og isolation**”, og at der er begrænsede civilsamfundsalternativer. Efter mit kendskab er Soras det eneste samværstilbud for autistiske voksne over 30 år. *1

**Social forbindelse er ikke “ekstra”: det er forebyggelse med dokumenterede helbredsrisici.** Den videnskabelige litteratur beskriver ensomhed og social isolation som en risikofaktor med alvorlige udfald. En stor meta-analyse konkluderer eksempelvis, at social isolation og ensomhed er “**associated with increased risk for early mortality**”. *2
Når kommunen foreslår at fjerne et af de få stabile fællesskaber for autistiske voksne, bør man derfor se det som en beslutning med potentielle helbredsmæssige og samfundsøkonomiske følgeomkostninger, ikke kun som en driftsbesparelse. *2

**Autistiske voksne er en dokumenteret risikogruppe for ensomhed og “autismeforståelse” er en del af løsningen.**

En systematisk oversigt over ensomhed hos autistiske voksne finder, at faktorer forbundet med øget ensomhed bl.a. omfatter angst, depression og selvmordstanker samt “**a lack of autism understanding and acceptance**”. *3
Det betyder, at et fællesskab som SORAS hvor rammen og forståelsen er målgruppetilpasset kan være direkte beskyttende mod ensomhed og følgeproblemer, sammenlignet med generelle tilbud, hvor mange autistiske mennesker ofte bliver misforstået eller falder fra. *3
For nylig ser vi, hvor tydeligt det er selv i professionelle sammenhænge, da Arbejdstilsynet undersøgte Elevhus i Lystrup. Hvor kritikken lyder; “kollegaer praktiserer en nedladende og hård autismepædagogik”, og det er ikke engang første gang. Tilbage i 2021 blev tilbuddet ombygget af lignende årsager. *4

**Mange autistiske voksne ønsker relationer, men barriererne gør “selvorganiseret socialt” urealistisk for en del.**

Forskningen, der kortlægger venskaber hos autistiske voksne, beskriver gennemgående udfordringer med at etablere og vedligeholde venskaber og fællesskaber og fremhæver behovet for støttefulde rammer. *5
Et samværstilbud er derfor ikke “forkælelse”, men en kompensation for et velbeskrevet deltagelsesgab.

**Fagkyndige medarbejdere og struktur er centrale virkemidler.**

En del af værdien i SORAS er, at tilbuddet er kurateret og forudsigeligt, med personale til stede.
Faste, forudsigelige rammer reducerer barrierer for deltagelse, især når eksekutive vanskeligheder og uforudsigelighed kan gøre hverdags planlægning og sociale arenaer vanskeligere. *6
Interventionsforskning viser desuden, at faciliterede sociale forløb/gruppetilbud kan give gevinster også når fokus er på at understøtte social deltagelse i praksis. *7
Derfor er det også nu ekstra svært når Soras ikke længere må fylde sygdom med vikarer. Det gør samværet uforudsigeligt og nogle gange oplever borgerne at de møder til en seddel på døren hvor der står det er lukket. Givet besværligheden ved bare at komme ud af døren kombineret med den potentielle uvished og ødelagte rutine skader det den autistiske borgere disproportionalt mere end en neurotypisk person.


**Besparelsen er relativt lille og tilbuddet er ekstremt skalerbart pr. krone.**

Forslaget angiver en ramme på **500.000 kr./år** og en forventet besparelse på **500.000 kr./år** (fra 2027). *1
Samtidig angives 2 medarbejdere til stede, 12–18 deltagere pr. gang og åbent 4 dage/uge. *1
Det skal bemærkes at det ikke er de samme 12-18 personer der deltager hver dag. Antallet af borgere, der positivt er påvirket af samværet, er højere end dette. Et eksempel er torsdag, hvor tidspunktet på dagen gør, at sammensætningen af gruppen, der mødes, er en anden end de andre dage.

Hvis vi skal forsøge at beregne omkostningen ud per time/deltager, uden at tage højde for at tilbuddet rammer bredere end blot de 12-18, når det kommer til samfundsmæssige indvirkning. Groft estimat svarer til ca. 30-45 kr. pr. deltager-time ud fra kommunens egne tal, per dag. Afvikling kan derfor meget let blive en “dyr” besparelse, hvis selv små negative effekter (mere ensomhed, mere isolation) øger behovet for individuelle indsatser, krisestøtte eller sundhedsforbrug. Som meta-analysen om primærsektor forbrug formulerer det, medfører ensomhed i gennemsnit “**a greater number of visits to primary-care practitioners**”. *8

På den baggrund opfordrer jeg til, at Byrådet/MSB trækker **Forslag 4.10** tilbage.



*1
https://deltag.aarhus.dk/sites/default/files/documents/Omstillingsplan%20for%20socialomr%C3%A5det%202026_2.pdf
*2
https://local.psy.miami.edu/faculty/dmessinger/c_c/rsrcs/rdgs/emot/PerspectivesonPsychologicalScience-2015-Holt-Lunstad-227-37.pdf
*3
https://research.manchester.ac.uk/en/publications/loneliness-in-autistic-adults-a-systematic-review
*4
https://dinavis.dk/samfund/ECE19090491/kraenkende-adfaerd-og-mobning-paa-botilbud-besoeg-afsloerer-helt-uacceptable-forhold/
*5
https://www.frontiersin.org/journals/psychiatry/articles/10.3389/fpsyt.2025.1523506/full
*6
https://www.frontiersin.org/journals/psychology/articles/10.3389/fpsyg.2023.1109561/full
*7
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1750946717300867
*8
https://eprints.whiterose.ac.uk/id/eprint/178476/7/A%20meta%20analysis%20of%20loneliness%20and%20use%20of%20primary%20health%20care.pdf