I det liv man har været århusianer, (35år), frembringer det en vis form for stolthed, glæde og smil, at netop udtrykkelig udbryde Jeg er Sku fra Århus af. Dette er jo i særdeleshed fordi nærheden er så autentisk og stor, for den nye studerende der skal starte et studieliv og ankommer med fire toget fra kongerigets eller verdens hjørner, folk der vender hjem til byen, eller de herboende helt ærke århusianer med historier der ikke kan læses andet end fortælles, udlandske tilflyttere der forelsker sig i byens kernestærke fællesskab. Landsbyen på det helt universelle. Århus er netop Verdens bedste største Landsby. Uden Tvivl. Og det er den fordi vi rummer alle og samtidig kender dens begrænsning. Med byens autensitet, kræves det akkurat at bevare alle disse fantastiske tilbud, institutioner, for har man selv været der, da ved man hvor unikt og givende alle disse socialøkonomiske tilbud gør. OG Samtidig hvis ikke det eksisterede, havde vi så Smilets By, vores Århus?