Overordnet skaber udvidelsen af Aarhus havn store visuelle forandringer af bugtens indre ved Aarhus, som ikke forskønner byen og bugten hverken set ude fra havet eller fra kyststrækningerne på begge sider af Aarhus.

Bæredygtig udvikling og nye teknikker samt digitalisering vil helt sikkert også få stor betydning for havnedrift. Førerløse skibe som sikkert også blive mindre vil få betydning for havnedrift. Samtidig vil nye teknikker og robotter kunne skabe produkter tæt på forbrugerne og ressourcerne. Derfor er en havneplan for 30 år urealistisk, da udviklingen vil gå langt hurtigere end de sidste 30 år og vil skulle tilpasses en bæredygtig udvikling, hvor vi passer på de miljø- og naturmæssige værdier. Der vil derfor være en risiko for, at planen om 30 år har skabt store ødelæggelser uden at havnen har fået opfyldt sit behov. Derfor opfordres til en opdeling af planen for Aarhus havn, således at man kigge 10 år frem i stedet for 30 år og skaber havnens nødvendige forandringer i takt med udviklingen og de behov havnen reel har.

Lovgivningen giver kun havne lovhjemmel til at skabe indgreb i kyststrækninger og indvinde havområder til havneområder/landområde. Kommuner vil ikke med loven i ryggen kunne udbygge byer i bugter eller havområder.
Med Aarhus Ø så vi Aarhus kommune udnytte Aarhus havn til at skaffe sig nye områder til byudvikling ved at få Aarhus Havn til at udvide ud i bugten, hvorved havneområder blev frigivet til byudvikling.
Fremadrettet bør myndigheder stille krav ved indvinding af nye hav/bugtområder således at andre dele af havnens nuværende arealer ikke kan blive brugt til byudvikling. Myndighederne skal sikre at lovgivningen bruges til reel havne anvendelse og ikke byudvikling. Derfor bør en bevillig følges af et forbund mod byudvikling på havnens eksisterende arealer de næste 30 år.

I forhold til det fremlagte forslag i sin nuværende form er der følgende bemærkninger:

Havneareal anvendelse
For at beskytte natur og miljø bør havnens anvendelse til virksomheder begrænset til virksomheder som har fysik brug for plads ved afskibning og modtagelse af gods via skibstransport. Affaldshåndteringsvirksomheder høre ikke hjemme på havnearealer.
Produktionsvirksomheder og administrative virksomheder skal ikke have tilladelse til at anvende havnes arealer. Disse begrænsninger for at mindske arealet som skal indtages i bugten.

Opførsel af bygninger og arkitektur på havnen
Havnen er meget synlig overalt i Aarhus bugten, hvorfor bygninger som opføres på havnen bedst muligt skal falde i med naturen. Samtidig skal der begrænsninger på højden af bygninger således at de mindst ses fra landsiden. Især de 2 områder tættest på Tangkrogen – Produktion, kontor, projekter, logistik og Projekter bør begrænset i højden til max 11 meter. Farvevalg på bygninger bør beskrives således at de farvemæssigt falder i med omgivelserne –og dermed ses mindst muligt fra kyststrækningen langs Strandvejen og strandene ved Marselisborg skovene.
Landskabspåvirkningen skal beskrives og tiltag for at mindste påvirkningen af landskabet i bugten skal beskrive.

Røg og Lugt

Havnen ligger tæt på beboelser på Aarhus Ø, City, Risskov og Marselis/Højbjerg, hvorfor lugt og røggener fra virksomheder og skibe skal reguleres, således at beboer i området ikke generes.
Betydning for byområder skal undersøges og der bør medtages vindforhold i undersøgelserne.

Blueline havnepark langs havnens sydøst strækning

Ideen er fin, men det vigtigste er at skabe en strækning som falder i med bugtmiljøet. Samtidig bør strækning afskærme havnes grimme bygning og containere, når man ser havnen fra land. Arealanvendelse til søsport er naturligt.

Hvis parken ikke har et praktik formål i forhold til den øvrige havn, ønskes der hellere en mindre arealmæssigt havn, som skaber mindre miljø og natur påvirkninger.

Når havnen medtager andet end havnedrift i deres plan, bør rensningsanlæg ligeledes tænkes ind for de kommende mange år.

Tangkrogen

Tangkrogen ønskes bevaret, hvorfor vandkvalitet og strømforhold skal undersøges. Især sandopsamling i Tangkrogen på grund af havnens ændrede strømforhold skal klarlægges og undgås.

Tangkrogens natur og dyreliv må ikke skades af den nye havn. Både fugle, fisk og marsvin skal fortsat kunne leve i Tangkrogen. Disse miljøhensyn til dyrelivet bør indgå i undersøgelserne.

Vandstandsstigninger og et mere ustabilt vejr

Udbygningen af Aarhus havn skaber især i Tangkrogen en lomme, hvor vand vil kunne presse sig op, da vandet ikke naturligt vil kunne fordele sig mod nord. Forskere fortæller at vi oftere vil kunne opleve voldsomt vejr. Derfor bør myndighederne ser på betydningen for kyststrækningen fra Aarhus havn til Marselisborg skovene indeholdende Marselisborg lystbådehavn og bebyggelserne langs Strandvejen.

Blot en storm hvor vandet ikke kan fordele sig på grund af havneanlægget, kan have stor betydning Tangkrogsområdet og trafikforholdene i området.

Trafikforhold

Antallet af arbejdspladser som placeres på havnen og godsmængden giver udfordringer for de trafikale forhold. Havnens udvidelse bør betinges af at havnetunnelen gennemføres, således at trafik til og fra havnen genere mindst muligt byen og beboelser langs tilkørselsvejene.


Marselisborg Lystbådehavn

Lystbådehavnen lukkes endnu mere inde af industrihavnen. Muligheden for at sejle nord på fra havnen og nyde bugten og Mols, gøres besværlig med industrihavnens sejlruter og indsejling.

En Kanal inden om Industrihavnen langs den gamle kyststrækning bør indgå i vurderingen, således at den rekreative bugt og sejler miljøet bevares.

Materialer til opbygning af havnen og sejlrende.

Sandsugning i Aarhus Bugten kan give skader på havmiljøet i bugten. Derfor skal konsekvenserne for dyre- og planteliv vurderes – således at økomiljøet bevares i bugten.

Opfyldning af bugten til havn med let forurenet jord. Kravene til jord og forureningsgrad skal vurderes i forhold til vandkvaliteten. Der må ikke ske forringelser.

Endvidere vurderes betydning for havnebadet ved Aarhus Ø, Tangkrogen, stranden ved Riisskov og strandene langs Mosgaards skoven i forhold til vandkvalitet under bygning af havnen og efter etablering.