Gå til hovedindhold
Debatoplæg - Udvidelse af Aarhus Havn

Høringssvar - Aarhus Havn

Som ejer af virksomheder i Aarhus, er jeg bekymret for planerne om en udvidelse af Aarhus Havn. Jeg kan tilslutte mig Beskyt Aarhusbugtens pointer og må samtidig tilføje, at området ud for Tangkrogen, Marselisborg Havn og Mindeparken er et kæmpe aktiv for Aarhus og især for virksomhederne "på land". Det er her byen præsenterer sig bedst, hvor by møder strand, hav og skov. Det er her vi altid tager vores udenlandske kunder ud, det er her vi viser Aarhus frem for potentielle medarbejdere. Jeg finder, at planerne om en udvidelse alene taler til virksomhederne på havnen mens de øvrige virksomheder i Aarhus ikke spørges. Væksten i arbejdspladser i Aarhus er lang større end de projektioner der er for væksten i arbejdspladser på havnen. Så derfor bør havnen ikke få en særstatus. Især set i lyset af, at havnen ingenlunde kan redegøre for behovene og fordi der over de sidste år har været tale om en flytning af havnen hvor havn opsluges af byen. Den måde vores smukke natur ændres på kan vi ikke rette op på. Det er som da man overdækkede Åboulevarden i 50'erne og senere måtte indrømme at det var en kæmpe fejl. Jeg tror dog næppe at man nogensinde kan gøre denne fejl om. Vi skal værne om vores by så vi kan tiltrække de spændende medarbejdere, tiltrække gode virksomheder og vise, at vi er en by der tænker på miljøet - ikke at vi ødelægger det. Havnens formål misbruges allerede af virksomheder med kun ringe handel over kaj - f.eks. et jordbehandlingsanlæg, der bare giver ekstra lastvognstrafik gennem byen. De fik pladsen da havnen manglede lejere for få år siden og nu hænger man så på dem og siger man mangler plads. Det er en dårlig disponering. Jeg håber at hele ideen om havneudvidelsen gentænkes. Rethink er jo et motto for byen - brug det. Vi ser ind i en fremtid med selvkørende lastbiler, mens traditionel industri flyttes til udlandet. Lad nu Aarhus gå foran og ikke prøve at tænke som Kina i 00'erne med industri frem for alt. Aarhus vil mere og er forhåbentlig klogere.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Jens Jensen

Indsendt

31/01/2020 18:33

Sagsnummer

HS0320557

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Midtbyen
Hørings-id

H143

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00